World Summit Awards 2017

 

27.07.2017

 

World Summit Award (WSA) er en global priskonkurrence, et netværk og en platform for digitale applikationer og innovationer, som skaber stor social effekt. Danske projekter kan ansøge om at deltage i World Summit Awards priskonkurrence inden 31. august 2017.

 

World Summit Awards blev etableret i 2003 inden for rammerne af FNs Verdenstopmøder om informationssamfundet (UN WSIS), og bidrager til indfrielsen af FNs Verdensmål ved at vise og anerkende den positive påvirkning lokale digitale projekter og produkter kan have på samfundet. World Summit Awards globale netværk af startups, sociale iværksættere, mentorer, oplægsholdere, eksperter, regeringsledere, akademikere og civilsamfunds organisationer vokser hele tiden, og til dato er mere end 178 lande aktivt involveret.
Arbejdet i World Summit Awards administreres og organiseres af ICNM, der er en østrisk not-profit organisation baseret in Salzburg and Wien.

 

World Summit Awards priskonkurrencen udvælger hvert år 40 vindere indenfor 8 kategorier:
- GOVERNMENT & CITIZEN ENGAGEMENT (services, open data, democratic participation)
- HEALTH & WELL BEING (medical care, sport, lifestyle)
- LEARNING & EDUCATION (knowledge, science, skills)
- ENVIRONMENT & GREEN ENERGY (climate, sustainable resources, agriculture)
- CULTURE & TOURISM (heritage, entertainment, subcultures)
- SMART SETTLEMENTS & URBANIZATION (mobility, productive work, sustainable living)
- BUSINESS & COMMERCE (innovative services, security, finance, marketing)
- INCLUSION & EMPOWERMENT

Herudover uddeles en pris til unge under 30:
- WSA Young Innovators (youth taking action on the SDG's)

 

Hvert land kan kun nominere 1 digital applikation per WSA category pr. år. Derfor arbejder WSA sammen med såkaldte nationale eksperter. De nationale eksperter står for at nominere et projekt i hver af de 8 kategorier blandt alle de projekter der har ansøgt om at være med i konkurrencen i det enkelte land.
I Danmark er Sociale Entreprenører i Danmark fra 2017 valgt til at være national ekspert for World Summit Awards.

 

Hvem kan deltage?
Alle virksomheder, organisationer og enkeltpersoner fra en FN eller UNESCO medlemsstat kan deltage i World Summit Awards priskonkurrencen. 
I kategorien WSA Young Innovators er det et krav at mindst en af stifterne og flertallet af et tema er under 30 år (født efter 1. Januar 1987). 
Alle former for web-baserede applikationer, såsom: apps, websider, applikationer til wearables, kiosk installationer, sms-baserede produkter, spil til mobiltelefoner mm. kan deltage. Der er ingen begrænsning med hensyn til de platforme eller kanaler projekterne arbejder med.
Det er dog et krav at der er tale om lancerede produkter. Udkast, prototyper, demonstrationer eller ufærdige projekter kan ikke deltage i konkurrencen. Ligesom det er et krav at produkter, der deltager skal være lanceret efter d. 1. januar 2015.
Man kan læse mere om kriterierne for at deltage her 

 

WSA Global Congress
De 40 vindere af konkurrencen får lov til at pitche deres projekt i på en global kongres, der er blevet afholdt flere forskellige steder verden over gennem årene. For 2017 konkurrencens vedkommende finder den globale kongres sted på Rådhuset i Wien d. 20.-22. marts 2018.
World Summit Awards Globale kongres er en interaktiv konference og workshop, der har til formål at fremme et højt niveau af videnoverførsel mellem internationale og lokale aktører samt at fremme og præsentere internationale digitale innovationer, der er med til at forbedre samfundet. Kongressen byder på internationale talere, der formidler seneste nyt indenfor den digitale udvikling, ligesom der også bydes på forskellige kompetence workshops indenfor iværksætteri, bæredygtighed, VR, kreativitet, marketing via sociale medier mm.
Højdepunktet på kongressen er en gallamiddag og priskonference på den sidste dag. Udover den globale kongres afholdes der i WSA regi 15+ lokale, regionale og globale events hvert år, hvor der er mulighed for at netværke og udveksle viden ansigt til ansigt.

 

Hvad får vinderne af World Summit Awards?
World Summit Awards har ingen pengepriser, men vindere af konkurrencen:
- bliver inviteret til at deltage i den globale kongres i Wien med alt betalt.
- de bliver del af et internationalt netværk af anerkendte digitale udviklere indhold. -de får adgang til WSAs netværk af globale eksperter og industrielle ledere i mere end 178 lande.
- de får mulighed for at mødes med verdenskendte sponsorer og partnere i WSA´s netværk.
- de deltager i workshops, der er formet specielt efter vindernes behov.
- de deltager på videoklip som fremhæver vinder projekterne
- de bliver promoveret gennem særlig placering på WSA´s hjemmeside og bliver markedsført gennem WSA´s youtube kanal og sociale medier.
- de får langsigtet dækning indenfor WSA redaktionelle kanaler.

 

Siden 2003 er der kåret 426 vinderne, som er udvalgt ud fra mere end 4.000 nomineringer. Nomineringerne har repræsenteret en stor diversitet af innovationer fra Indonesien til Argentina, fra Island til New Zealand. Det være sig en app der giver handicappede i Qatar information om adgangsforhold til offentlige institutioner og turistmål til et værktøj til præcis diagnostisering af sår eller en webside til at organisere internationale møder for privatpersoner og en politisk tænketank.
9 danske projekter har igennem årene været blandt vinderne af World Summit Awards bl.a. To Good To Go appen.
Man kan læse mere om de tidligere vindere af World Summit Awards her

 

Danske projekter, der ønsker at deltage i dette års World Summit Awards kan inden d. 31. august 2017 ansøge her  
Eventuelle spørgsmål i forbindelse med ansøgning til WSA kan rettes til Per Bach per@socialeentreprenorer.dk

 

Læs mere om World Summit Awards på: www.worldsummitawards.org

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981