WonderbagWonderbag

 

Wonderbag er en socialøkonomiske virksomhed baseret i Syd Afrika, som fremstiller termo-poser, der kan anvendes til at koge mad færdigt.

 

Social innovation handler ikke om at genopfinde hjulet, men derimod ofte om at se på problemer på nye måder og så anvende både nye og gamle ideer til at løse dem på nye måder.
Sarah Collins, der står bag virksomheden Wonderbag, har benyttet en ide inspireret fra hendes bedstemor til at adressere et sundheds og miljømæssigt problem som påvirker mange lokalsamfund.

 

Tilbage i 2008 oplevede hun flere gange strømsvigt i Syd Afrika, og blev fustreret over de halvfærdige måltider det resulterede i. Hun kom i tanke om, hvordan hendes bedstemor plejede at pakke sine gryder ind i puder og tæpper for at fortsætte med at koge maden efter den var taget af komfuret. Det blev også klart for hende at mange familier rundt omkring i verden laver mad under åben ild eller vha. petroliums komfurer, så hun tænkte, at det ville være en god ide at skabe et produkt, som anvendte hendes bedstemors metode.
Det blev til Wonderbag, der er en isoleret pose som kan koge mad færdig ved at bruge eftervarmen.

 

Posen anvendes, som en slags "høkasse" ved at man starter med at koge sin mad på traditionel vis og derefter overfører den til en Wonderbag, hvor den koger færdig. På den måde anvendes mindre brændstof og energi, der skabes mindre forurening og man sparer andre ressourcer som vand og træ.

 

I første omgang blev Wonderbag solgt i Syd Afrika og England, men produktet har været så succesfuldt at det nu også er tilgængeligt i USA via Amazon. Der har været god responce på produktet, som kunder siger virker fint. Og kunderne har selv fundet på nye måder at anvende produktet på f.eks. at tage varm mad med på skovtur.
Wonderbag laves i to størrelser en til 20 og en til 50 dollars. Til kunder i USA er der to versioner tilgængelige, som begge koster 50 dollars.

 

Wonderbag benytter sig af "buy-one-give-one" modellen, som betyder, at hver gang der købes en Wonderbag, doneres der en til en familie i Syd Afrika. Det er svært at forestille sig, hvordan de mange familier, der lever for mindre end 2 dollars om dagen skal kunne få råd til en Wonderbag. Alligevel kritiseres "buy-one-give-one" modellen for at for at skabe en kultur for afhængighed fremfor at opmuntre til selvforsørgelse eller for ikke at skabe økonomiske muligheder. Samtidig er det vigtigt at slå fast at at Wonderbag produceres i Syd Afrika.
Virksomheden fortæller at den har skabt 2.000 jobs op til 100.000 jobs, hvis den kan sælge 100 millioner Wonderbags om året.

 

En anden virksomhed som også arbejder med at adressere de samme sundheds og miljømæssige problemstillinger er indiske Greenway Grameen Infra, som fremstiller energieffektive komfurer.

 

Læs mere om Wonderbag: Klik her! 

 

Kilde: Social Enterprise Buzz

 

Foto: Wonderbag

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981