Vimby søger bager

 

Fonden Vimby i Hjortshøj søger en bager/køkkenleder til udvikling af økologisk bageri, køkken og café.

 

I jobbet bliver du ansvarlig for:
- Daglig drift af bageriet, herunder bagning og planlægning.
- Udvikling af nye produkter i bageriet.
- Udvikling og planlægning af produktion af convenient food til salg i butikken.
- Udvikling af arbejdsopgaver for dagstilbudsbrugere i samarbejde med pædagogisk personale og frivillige.
- Koordinering med butikspersonale og markedsføringspersoner.

 

I jobbet forventes det at du bidrager med:
- Udvikling af caféarrangementer og fællesspisninger.
- Særlige produkter og forslag til events, som fx Fantastisk Fredag, årlige begivenheder, som høstmarked og julemarked.
- Inspiration til nye produkter, salgsmuligheder og arbejdsopgaver for borgere med særlige behov, herunder udarbejdelse af arbejdsgange, som understøtter dette.
- Udvikling af samarbejde med mange frivillige på forskellige niveauer, og derfor kræves der forståelse for beslutningsprocesser, der involverer frivillige.

 

Det praktiske:
- Timeantal vil i starten være 20 timer ugentligt med muligheder for øget antal timer, som aftales løbende.
Forventet start på job: 1. oktober eller snarest efter.
- Arbejdet vil hovedsageligt ligge i formiddagstimer, men der vil forekomme eftermiddags- og aftenarbejde.
- Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med social pædagogisk arbejde.
- Løn efter aftale med udgangspunkt i relevant overenskomst ud fra kompetencer, uddannelse og erfaring.
- Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Lis Ellemand på mob.: 3024 8061.
- Ansøgningsfrist: 5. september.
- Ansøgning sendes til: bestyrelsen@vimby.dk.
- Jobsamtaler forventes afholdt 13. september om aftenen og 14. september i dagtimerne.

 

Om arbejdsgiver
Fonden Vimby er en almennyttig fond, som skaber frivillige aktiviteter og dagtilbud ved at drive bageri, butik, café, hønsehold og varetage viceværtsopgaver.
Fonden Vimby har modtaget støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond, der giver mulighed for at udvikle sine aktiviteter og samarbejder, der sikrer en social og økonomisk bæredygtig social økonomisk virksomhed.
Vimby arbejder innovativt med inklusion ved at skabe møder og arbejdsfællesskaber på tværs af normale skel mellem mennesker med meget forskellige forudsætninger. Vimby har et tæt samarbejde med Århus Kommune, Andelssamfundet i Hjortshøj og Landsbyliv i Hjortshøj.

Læs mere om Vimby på: http://vimby.dk

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981