VækstudfordringenVækstudfordringen

 

Vækstudfordringen er et tilbud fra Vækstcenter for Socialøkonomiske virksomheder, hvor socialøkonomiske virksomheder kan få afklaret deres vækstpotentiale og få sparring af nogle af Danmarks dygtigste erhvervsfolk.

 

Socialstyrelsen udvælger i 2014 op til 10 socialøkonomiske virksomheder til at deltage i Vækstudfordringen.
Alle virksom kan deltage, men i udvælgelsen af virksomheder til Vækstudfordringen vil der blive set på om virksomheden:
Er en socialøkonomisk virksomhed (lever op til de 5 kriterier for at kunne blive en registreret socialøkonomisk virksomhed)
Er økonomisk levedygtig
Er vækstklar og motiveret
Leverer samfundsmæssig effekt

 

De socialøkonomiske virksomheder der udvælges til at være med i Vækstudfordringen introduceres til CONNECT Denmarks netværk af mere end 800 virksomhedsledere, forretningsudviklere og andre specialister i og omkring dansk erhvervsliv.

 

Udover at give socialøkonomiske virksomheder adgang til sparring ønsker Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder også at blive klogere på, i hvilket omfang socialøkonomiske virksomheder kan have glæde af det 'traditionelle vækstorienterede' erhvervsliv og erhvervsfremmesystem - og hvilke udfordringer, der er forbundet med dette.
Derfor følges de enkelte forløb tæt blandt andet ved at lave en netværks- og erfaringsdelingsgruppe for de deltagende socialøkonomiske virksomheder.

 

Baggrunden for Vækstudfordringen er enkel; ”mere vækst” i socialøkonomiske virksomheder er lig med flere ressourcer, der arbejder for positiv samfundsmæssig forandring.

 

Der er informationsmøder om Vækstudfordringen:
I København: mandag d. 10. november fra kl. 15 - 17.
I Studenterhuset, Købmagergade 52, på 1.sal.

 

I Aarhus: tirsdag d. 18. november fra kl. 15 - 17.
Hos Kofoeds Skole, Toldbodgade 6, Kantinen Læs mere: Klik her!

 

Man kan tilmelde sig til møderne på: siwo@socialstyrelsen.dk

 

Læs mere om Vækstudfordringen: Klik her! 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981