Vækstudfordringen 2015

 

Flere socialøkonomiske virksomheder får nu muligheden for at få sparring til at udvikle deres forretning i den nye runde af Vækstudfordringen. I Vækstudfordringen kan man få afklaret sin virksomheds vækstpotentiale og få sparring fra nogle af Danmarks dygtigste erhvervsfolk.

 

Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder giver socialøkonomiske virksomheder adgang til netværk og forretningsmæssig sparring af høj kvalitet gennem Vækstudfordringen. Det sker gennem CONNECT Denmarks netværk af mere end 800 virksomhedsledere, forretningsudviklere og andre specialister i og omkring dansk erhvervsliv.

 

Den nye runde af Vækstudfordringen har Pitch-træningsdag d. 5. November 2015. Hvis du ønsker at få din virksomhed med i næste runde af Vækstudfordringen kan du tilmelde dig allerede nu.
Husk at ansøge inden 5. Oktober 2015.
Se ansøgningsskema her 

 

I Vækstudfordringen får du mulighed for at:
- Teste din forretningsidé og plan for vækst
- Teste og træne præsentationen af din virksomhed og dens potentiale
- Afklare dit sparringsbehov og kvalificere dig til eksempelvis mentortilknytning eller sparringsforløb
- Styrke dit professionelle netværk i det danske erhvervsliv blandt erfarne erhvervsfolk og ligesindede nye virksomhedsstiftere.

 

Om CONNECT Denmark
CONNECT Denmark er en uafhængig, uvildig non-profit forening, hvis formål er at skabe og udvikle vækstvirksomheder i Danmark. Foreningen er en del af et internationalt netværk med udspring fra San Diego, USA.

 

Vækstcentret informerer om Vækstudfordringen:
- i København d. 14. september 2015 på Sociale Entreprenører i Danmarks Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder.
- I Aarhus d. 24. 2015 september på Sociale Entreprenører i Danmarks Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder. 
- I Aalborg d. 30. september 2015 på Socialøkonomi Nordjyllands netværksmøde.

 

Læs mere om Vækstudfordringen: Klik her! 

 

Kilde: Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981