URBACT City Festival i RigaURBACT

 

Europæiske byer, der har fælles udfordringer, går sammen i EU-projekter under programmet URBACT III for at fremme bæredygtig byudvikling. I begyndelsen af maj afholdes der URBACT-festival i Riga i Letland.

 

 

EU´s URBACT II program har resulteret i 61 netværk fordelt på 29 lande med over 550 byer og 7000 involverede interessenter. Dette resultat danner nu grundlag for URBACT III, der har til formål at styrke europæiske byer af alle størrelsers mulighed for bæredygtig og integreret udvikling. Programmet skal bl.a. bidrage til bedre kapacitet til at levere på politiske målsætninger, bedre design af politik og implementering samt udveksling af viden.
De første to URBACT programmer har været en stor succes, derfor har den tredje udgave også fået et større budget på i alt cirka 716 millioner kroner for perioden 2014 – 2020, og dermed er URBACT et af de få initiativer i EU, hvor puljen til projekter er vokset. Inddrag civilsamfundet

 

Fokus i programmet for 2015 er på de såkaldte ’Action Planning’ netværk. I 2016 støttes netværk til implementering og til udbredelse af resultaterne. I Action Planning netværkene samles byer med lignende udfordringer for at samarbejde om bedre løsninger og udveksle erfaringer og best practice .
Det er tanken at midlerne ikke skal gå til fysisk infrastruktur, men til investeringer i mennesker. Det betyder, at der er behov for at involvere en bred vifte af interessenter.
Målgruppen for netværkene er derfor offentligt ansatte, politikere og andre aktører fra offentlige myndigheder og den private sektor. Men programmet lægger også stor vægt på at involvere civilsamfundet. For derigennem at styrke byens samlede kapacitet til at levere integrerede strategier og handlinger hvor flere niveauer af byen arbejder mod et fælles mål.

 

Fra den 6. til den 8. maj 2015 afholdes URBACT City Festival i Riga. Konferencen er en oplagt mulighed for at finde partnere til en ansøgning og blive inspireret af erfarne og førende deltagere og tænkere.

 

Læs mere om URBACT City Festival i Riga Klik her! 

 

Læs mere om URBACT III: Klik her! 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981