Sverige på vej med sin første Social Impact Bond

 

Center för Socialt Entreprenörskap Sverige (CSES) arbejder netop nu sammen med organisationen Magelungen og DLA Nordic om at udvikle et grundlag for, hvad der kan blive til Sveriges første Social Impact Bond (SIB).

 

En SIB er et nyt finansielt instrument til finansiering af velfærdsydelser og først blev introduceret af Social Finance i England for næsten 5 år siden. En social impact bond, som det også kaldes "pay-for-success contract", og er en aftale hvor en privat investor financiere en forebyggende indsats, der skal løse et socialt problem. Hvis, og kun hvis den forebyggende indsats lykkedes og opnår det ønskede resultat, vil den private investor få sin investering plus afkast tilbagebetalt. Tilbagebetalingen finansieres af de midler, som regering og myndigheder sparer pga. den forebyggende indsats.

 

Med støtte fra VINNOVA, der er den svenske regerings innovationsagentur, har CSES fået mulighed ofr at udvikle en SIB, der kan fungerer i en svensk kontekst. Formålet med projektet er at finde nye måder til at finansiere den kommunale indsats i forhold til såkaldte ”hemmasittare” (børn og unge, der er holdt op med at gå i skole og i stedet isolerer sig hjemme). C

 

SES udvikler projektet i samarbejde med organisationen Magelungen, der i flere år med succes arbejdet med ”hemmasittarproblematiken” og DLA Nordic, der bistår med juridisk ekspertviden.

 

Projektet er inspireret af udviklingen i England. Her har man allerede 31 Social Impact Bond projekter, og den engelske finansminister har for nylig adviseret, at finansministeriet vil se på mulighederne for bruge sociale investeringsprogrammer til at reducere udgifterne til mennesker, der har problemer med hjemløshed, afhængighed og psykisk sygdom.

 

CSES regner med at fremlægge resultatet af forårets arbejde på et seminar i forbindelse med Almedalsveckan 2015.

 

Læs mere i artikel på Responsible Investor: Klik her! 

 

Kilde: Center för Socialt Entreprenörskap Sverige (CSES) 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981