Stort lettisk støtteprogram for social entreprenørskab

 

“Support for social entrepreneurship” er titlen på et næsten 20 millioner euro stort støtteprogram for socialøkonomiske virksomheder i Letland i de næste 6 år.

 

Programmet er et pilotprojekt indenfor det nationale operationelle program for Letland ''Growth and Employment'
' med prioritet nr. 9 “Social inklusion og bekæmpelse af fattigdom” med specielt fokus på “At facilitere inklusion af udsatte arbejdsløse mennesker på arbejdsmarkedet”.
Det nationale operationelle program er til gennemførelse af projekter under EU´s Socialfond (ESF) for perioden 2014-2020.

 

Socialt entreprenørskab er stadig et forholdsvis nyt begreb i Letland. I Letland er der lighedstegn mellem begreberne social entreprenørskab og socialøkonomisk virksomhed. Der er ikke nogen lovgivning, som fastsætter kriterier og status for sociale entreprenørskaber eller socialøkonomiske virksomheder, og der er heller ikke udviklet støtteordninger, hverken på lokalt eller national niveau for socialøkonomiske virksomheders.

 

Hovedformålet med programmet er at identificere de bedste løsninger i forhold til at skabe og udvikle socialøkonomiske virksomheder samt at støtte integration ved hjælp af beskæftigelse, for at øge jobmuligheder for udsatte arbejdsløse mennesker med handicap og psykisk sårbare.

 

Målgrupper for projektet er:
- Virksomheder, organisationer og fonde
- Enkeltpersoner der ønsker at starte en socialøkonomisk virksomhed
- Udsatte arbejdssløse, langtidsarbejdsløse, ældre (54+) med en el. eller flere lidelser, handicapped og psykisk sårbare.

 

Velfærdsministeriet i Letland er ansvarlig for projektet, som implementers i samarbejde med den finansielle udviklings institution ALTUM. Programmet er i alt finansieret med 19,9 millioner euro hvoraf de 16,9 euro kommer fra EU´s Socialfond og de 3. millioner euro fra det nationale budget.

 

Programmet skal støtte aktiviteter indenfor fire områder:
1) Tiltag for at skabe øget general bevidsthed om socialøkonomiske virksomheder og deres mulighed for at bidrage til økonomisk vækst og udvikling af samfundet samt støttetiltag i forhold til socialøkonomiske virksomheder som f.eks. seminarer, debater, vejledninger mm.
2) Udvikling af støtteordninger for socialøkonomiske virksomheder: karakteristika for socialøkonomiske virksomheder, kriterier for udvælgelse og udvikling af metodologi for undervisningstilbud til socialøkonomiske virksomheder, kriterier for udvælgelse og udvikling af metodologi og undervisningsaktiviteter for modtagere af støtte og for samarbejdspartnere, så vel som, udvikling af et register for deltagere i aktiviteter (socialøkonomiske virksomheder), udvikling af støtteordning for socialøkonomiske virksomheder og undervisning for modtagere af støtte og samarbejdspartnere i hvordan de ansøger støtteordningen;
3) Organisering af idekonkurrencer til udvikling af socialøkonomiske virksomheder, startup vejledning til socialøkonomiske virksomheder med henblik på udvikling af forretningsplaner.
4) Iværksættelse af støtteordninger for nystartede socialøkonomiske virksomheder og implementering af startup forretningsplaner.

 

Yderligere information om programmet fås hos:
Ingeborga Linde Ministry of Welfare of the Republic of Latvia
Labour Market Policy Department ESF
Project “Support for social entrepreneurship” Manager
Tlf.: +371 67021511
Email: Ingeborga.Linde@lm.gov.lv

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981