Stort engelsk byggefirma samarbejder med socialøkonomiske virksomheder

 

I England har et af landets største familieejede konstruktionsfirmaer, Wates, indarbejdet socialøkonomiske virksomheder i deres forsyningskæde. Og virksomheden sigter mod at købe for 5 millioner pund i sektoren i 2015.

 

Wates  er etableret i 1897 og beskæftiger i dag over 2300 mennesker. Virksomheden har modtaget flere priser og anerkendelser for sit engagement i sociale forhold og bæredygtighed bl.a. "Queen’s Award for Enterprise in Sustainable Development", "BITC Company of the Year award" og "Investors in People Gold status".

 

Ifølge Andy Hobart administrerende diriktør i Wates giver byggebranchen store muligheder for større bygmestre og leverandører for at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder for at opnå positive sociale og økonomiske effekter i lokalsamfund. Og Wates er helt opsat på at øge samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder som en integreret del af virksomhedens indkøbspolitik.

 

Paraplyorganisationen for socialøkonomiske virksomheder i England, Social Entreprise UK, oplever at flere og flere virksomheder henvender sig til dem for at få vejledning om hvordan de bedst kan samarbejde med socialøkonomiske virksomheder for at opnå forbedringer for mennesker og lokalsamfund. Wates er med til at sætte standarden og deres engagement har stor betydning i de lokalsamfund hvor de arbejder, både for beskæftigelsen og for lokalsamfundet som helhed. Også for den socialøkonomiske sektor som helhed har det stor betydning at en stor spiller som Wates går i front.

 

Læs mere: Klik her! 

 

Kilde: Social Enterprise UK 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981