Stormøde for aktører i det socialøkonomiske felt

 

Tid: 25. november 2014 - kl. 13.00-17.00
Sted: Kooperationen, Reventlowsgade 14, 1651 København V

 

Den 25. november 2014 havde Kooperationen og Sociale Entreprenører i Danmark inviteret 22 aktører i det socialøkonomiske felt i Danmark til Stormøde hos Kooperationen i København.


Udover Kooperationen og Sociale Entreprenører i Danmark var de inviterede aktører til mødet:
Center for socialt entreprenørskab, Teknologisk Institut (Det kommunale netværk for social innovation), Den Sociale Kapitalfond, Brancheforeningen for socialøkonomiske virksomheder i Danmark, Landsforeningen for Økosamfund, SUS – Social+, CABI, CBS  Social Entrepreneurship, Frivilligt Forum, Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder, Dansk Erhverv – Selveje Danmark, Foreningen for social innovation, University College Lillebaelt - masterclass i socialt entreprenørskab, Reach for Change, Fonden for Entreprenørskab - Social Enterprise Programme, VIA - Bachelor i Sociale entreprenørskab BL – Danmarks Almene Boliger Foreningen, Socialøkonomi Nordjylland,  Netværk for socialøkonomiske virksomheder i Vejle og KBH+.

 

I alt mødte 15 aktører op til mødet. De resterende inviterede havde indsendt et skrifteligt bidrag med præsentation af dem selv, og de udfordringer de ser i feltet. Samlet set udgjorde fremmødet en meget bred skarre af uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer, NGO-er og statslig/kommunal virksomhed.

 

Baggrunden for mødet er det store fokus og den store aktivitet, der har været på det socialøkonomiske område de seneste år i Danmark.
Udvalget for socialøkonomiske virksomheder og SFI har lavet større rapporter om socialøkonomiske virksomheder i Danmark, et nyt offentligt Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder starter 4. september, vi har fået en ny lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, nye aktører og støtte ordninger er opstået, og sidst men ikke mindst er der startet mange nye socialøkonomiske virksomheder.
Men hvad er egentlig status for det socialøkonomiske område i Danmark pt.? Hvem er de aktører, der arbejder i feltet, og hvad laver de mere præcist? 

 

Formålet med Stormødet var i det perspektiv at samle centrale aktører på det socialøkonomiske felt dels for at få et overblik af aktører og af deres aktiviteter, dels for at få afklaring af, om der er perspektiv i koordinering og samarbejde mellem de forskellige aktører og dermed også, om det er muligt at finde fælles interesser, der samlet kan styrke socialøkonomien.
Tanken er om det i fællesskab er muligt at løfte det socialøkonomiske område endnu bedre; alt sammen til gavn for dem det hele drejer sig om – de socialøkonomiske virksomheder og de sociale iværksættere.


Mødet indledtes med en præsentationsrunde.Stormøde for aktører i det socialøkonomiske felt
Her gav de fremmødte deltagere en kort præsentation af deres organisation og aktiviteter i forhold til det socialøkonomiske felt.
Efterfølgende var der en dialog-runde, hvor deltagerne i tre grupper diskuterede de udfordringer, der er for socialøkonomien.
Endelig var der en afsluttende runde, hvor der fra deltagerne blev udtrygt eninhed om, at det kan være betydningsfuldt deltagerkredsen mødes igen, for eksempel hvert halve år for at videreudvikle socialøkonomien og diskutere eventuelle fælles strategier og tiltag.
Kredsen vil vil sansynligvis blive suppleret med relevante deltagere.

 

Arbejdsgruppen for den videre proces består også fremover af Per Bach, Sociale Entreprenører i Danmark, per@timebank.dk og Anne Worning, Kooperationen, aw@kooperationen.dk.
LinkedIngruppen Socialøkonomisk Netværk vil der løbende kunne postes diskussionstemaer og opsamlinger fra gruppen. 

 

Se sammenskrivning fra mødet her

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981