Socialt entreprenørskab vil boome i Holland i 2016

 

Beskæftigelsen i socialøkonomiske virksomheder i Holland er vokset med 36% mellem 2013 og 2015. Deres omsætning er steget med 24% i samme periode og der er tegn på at det vil gå endnu bedre for sektoren i 2016.

 

At tjene penge er ikke det primære mål for socialøkonomiske virksomheder – det er vigtigere at finde innovative løsninger på de store udfordringer vores samfund står overfor. Alligevel formår de at tjene penge – og og hurtige. I mellem 2013 og 2015 opnåede de en væsentlig hurtigere vækst en traditionelle SMV´ere.
Disse imponerende resultater knytter sig ikke alene til populære og kendte virksomheder Snappcar (delebiler), Tony Chocolonely (slavefri chokolade), Fairphone(etiske mobiltelefoner) og Peerby (portal hvor man kan låne og dele ting).
Projekter der er designet til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed eller som støtter utraditionelle karrierevalg klarer sig også godt.

 

Sagen er at socialøkonomiske virksomheder er eksempler på virksomheder, der tilbyder løsninger på virkelige problemer, mens de samtidig udvikler sunde forretningsmodeller.
I Holland kan der være tre gode grunde til at det vil gå endnu bedre for de socialøkonomiske virksomheder i 2016:

1. Regeringen skifter spor
Sociale entreprenører har fået sig placeret på det ”administrative landkort”. På anbefaling af Social- og beskæftigelsesministeriet” udgav ”Social and Economic Council of the Netherlands”en række anbefalinger i midten af 2015 som understregede kommunernes rolle i forhold til at fremme socialt . En del byer har taget udfordringen op. Det gælder bl.a. Amsterdam, der har lavet en handlingsplan fra 2015-18 med 17 konkrete tiltag der skal fremme socialøkonomiske virksomheder.  I maj 2015 åbnede Utrecht Social Impact Factory, de er en slags lokalt laboratorie, hvor sociale entreprenører, lokale myndigheder og virksomheder kan gå sammen om at udvikle løsninger på sociale udfordringer. I fremtiden vil også kommuale indkøbsprogrammer involvere sociale iværksættere.

 

2. Juridiske barriere forsvinder
Sociale entreprenører gør i vid udstrækning brug af crowdfundin, fordi mennesker er ivrige efter at støtte sager med sociale formål. I april 2016 vil der blive introduceret en lov som vil gøre det nemmere at anvende crowdfunding.Den nye lovgivning forventes også at genere flere midler. Det lille kristne parti i Holland ChristenUnie dresserer sociale entreprenørers behov. I forhold til den nye ” Dutch Tendering Act ”, der skal regulere de indkøb som alle regeringens institutioner foretager, er der taget højde for sociale iværksættere da den inkluderer anbefalinger fra organisationen for socialøkonomiske virksomheder i Holland (Sociale Enterprise NL).

 

3. Mere finansiering er tilgængelig Da den hollandske økonomi forventes at vokse med mere end 2% i det kommende år vil der flyde flere penge ind på markedet. Og det ser ud til at gavne sociale entreprenører. Men der vil også komme penge fra andre kilder, f.eks fra et voksende antal investeringsfonde for sociale entreprenører. Willemijn Verloop, der selv er social entreprenør og stifter af War Child, har f.eks. etableret den ny fond Social Impact Ventures med 30 millioner euro til investeringer.

 

Også den hollandske bank ABN AMRO bidrager til at muliggøre en positiv udvikling for socialt entreprenørskab i 2016 ABN AMRO har investeret i sociale entreprenører i flere år.
Bankens overordnede formål er at hjælpe iværksættere fremad på en måde der er til gavn for alle.
I forhold til sociale entreprenører tilbyder banken følgende:

 

1. ABN AMRO Social Impact Fund
ABN AMRO har øremærket 10 millioner euro til sociale entreprenører gennem denne fond . Pengene er ikke bare investeret i såkaldte ”Social Impact Bonds”(sociale kontrakter), men også direkte i virksomheder. Det gælder f.eks. den socialøkonomiske virksomhed Beebox, der leverer økologiske fødevare til døren. ABN AMRO har investeret sine egne midler i fonden, med det formål at opbygge viden og erfaringer med investeringer i socialøkonomiske virksomheder..
2. Social Impact Bonds
ABN AMRO lancerede den første hollandske Social Impact Bond (SIB) i 2013, og var på den måde med til at finansiere en social indsats med private midler.
Den anden Social Impact Bond blev lanceret i november 2015 second SIB, med en investering på 2,1 millioner euro for at støtte Buzinezzclub, en organisation i byen Utrecht, som sigter mod at hjælpe 540 unge med at finde et job, komme i uddannelse eller starte egen virksomhedy.
Banken planlægger at lancere tre Social Impact Bonds i 2016.
3. Uformelle investorer
Bankens netværk rummer en lang række af uformelle investorer, der er interesseret social effekt. Banken sørger proaktivt for at forbinde disse med sociale entreprenører, f.eks. ved ‘Social Impact Pitch Day’ ved dette års ABN AMRO World Tennis Tournament. Ved sidste års Pitch Day vandt Marcel van Heist fra Rural Spark og fik dermed kapital til virksomhedens indsats i Indien.
4. Coaching programmer
Udover kapital tilbyder banken også viden til sociale entreprenører ved at tilbyde dem coaching sessioner. I de seneste år har banken har dusinvis af bankens eksperter været med til at coache sociale entreprenører gennem organisationen Sociale Enterprise NL (som ABN AMRO er partner i og medstifter af).
5. Bankkonti
I 2016 vil ABN AMRO tilbyde sociale entreprenører mulighed for at åbne en speciel type bankkonto, hvilket både understrater deres specielle statur og som vil gøre det lettere for banken at kontakte dem, diskutere deres behov eller forbinde dem med uformelle investorer og bankens Social Impact Fund.

 

Kilde: www.abnamro.com/en

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981