Socialøkonomiske virksomheder i EstlandEstonian Social Enterprise Network

 

This article is available in english:
Dreamers With Their Eyes Open: Social Enterprise Movement in Estonia.

 

I artiklen ”Drømmere med åbne øjne” fortæller leder af ”Estonian Social Enterprise Network” Jaan Aps om den socialøkonomiske virksomhedsbevægelse i Estland og lægger samtidig op til samarbejder med danske interessenter.
Estonian Social Enterprise Network er en af de 6 støtteorganisationer for sociale iværksættere fra lande i den Baltiske Region, som Sociale Entreprenører i Danmark samarbejder med i projektet ”Social entrepreneurship development in Baltic Sea region”. Projektet er finansieret af EU´s ERASMUS+ program.

 

Drømmere med åbne øjne: Den socialøkonomiske virksomhedsbevægelse i Estland

 

”e-Estonia” er kælenavnet for den nordligste af de tre baltiske stater: Estland.
Via internettet kan iværksættere i Estland registrere et nyt selskab på bare 18 minutter og alle borgere kan udfylde deres selvangivelse på kun 5 minutter. De kan også underskrive juridisk bindende kontrakter via internettet fra et hvilket som helst sted i verden via mobiltelefonen.


I denne artikel udforsker Jaan Aps fra det estiske netværk for socialøkonomiske virksomheder, ”Estonian Social Enterprise Network”, ”SE-Estonia” og det samarbejdspotentiale, der kunne være med danske interessenter.

 

”.. de der drømmer om dagen er er farlige mænd, for de kan finde på at handle på deres drømme med åbne øjne, for at gøre dem mulige”.
― T.E. Lawrence  

 

Om Estonian Social Enterprise Network
Estonian Social Enterprise Network´s strategiske formål er at øge antallet af socialøkonomiske virksomheder i Estland samt den kapacitet og effekt disse har. Vi er samtidig en medlemsbaseret organisation, tænketank og fortaler for socialøkonomiske virksomheder.
For øjeblikket har vi 38 af de mest velfungerende socialøkonomiske virksomheder i Estland som medlemmer. Og medlemstallet stiger stødt. Som fortaler og repræsentant for de socialøkonomiske sektor, er vi blevet en offentlig annerkendt (måske ikke altid lige belejlig) partner for
Indenrigsministeriet, Socialministeriet , Finans- og Økonomiministeriet.

 

Estonian Association of Blind Masseurs

Eksempel 1. Estonian Association of Blind Masseurs – Organisationen for blinde estiske massører hjælper mennesker med synshandicap med at finde arbejde, opnå økonomisk uafhængighed og være aktive deltagere i samfundet. Den socialøkonomiske virksomhed tilbyder oplæring og undervisning i massage teknikker til målgruppen. Virksomheden har også udviklet et omfattende supportsystem som gør målgruppen i stand til at komme ind på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet.

 

Vigtige emner – lad os samarbejde om dem!

1. Standardisering af effektanalyse og formidling
Vi har udviklet en model, som kan fastsætte og formidle socialøkonomiske virksomheders resultater og effekt ved at benytte forandrings teori, basis indikatorer og story-telling. Man kan se nogle eksempler her 
En af de mere interessante rapporter blandt eksemplerne er fra virksomheden MTÜ Avitus, fordi denne rapport kombinerer forandringsteori (side 2), story-telling (side 3) og økonomiske beregninger (side 4) for at illustrere forskellige aspekter af virksomhedens sociale effekt.
At udarbejde en sådan rapport er en af standartforpligtigelserne for vores medlemmer.
I øvrigt er processen med at udfærdige rapporten mindst lige så vigtig som det færdige resultat! Det er en sand læringsrejse for hver af de socialøkonomiske virksomheder.

 

For yderligere information om modellen kan man:
• læse en længere beskrivelse af struktur og indhold i modellen og rapporterne på vores website Stories For Impact
• finde ud af mere om den større vision for processen fra bloggen ”Social Impact Analysts Association” (artiklen „Impact Reporting – simple, practical and inspiring?“).

 

Vores drøm om samarbejde: I fællesskab yderligere at udvikle den standardiserede tilgang og model for at specificere, analysere og formidle effekten for alle socialøkonomiske virksomheder i den Nordisk-Baltiske region. Samt på basis af modellen at etablere en webplatform, hvor man kan indføje, verificere og publicere effekt-relaterede data (tal og historier) for socialøkonomiske virksomheder (og måske andre organisationer med et socialt formål). Web platformen kunne være en hjælp både for de socialøkonomiske virksomheder og for deres kunder og investorer.

 

2. Forøge forretningskapaciteten for socialøkonomiske virksomheder
De fleste af de organisationer, som identificerer sig selv som socialøkonomiske virksomheder har et klart socialt formål. Ofte producerer de også noget som (i alle tilfælde potentielt) har værdi for deres kunder.
Samtidig er der, i de fleste tilfælde, en alvorlig mangel på kompetencer i forhold til produkt og service eller service design, branding, marketing, salg og relateret forretningsmæssig og økonomisk ledelse. En af hovedårsagerne til det er de socialøkonomiske virksomhedslederes baggrund og deres manglende evne til at bringe de ovennævnte kompetencer ind i virksomheden.
Det lave niveau af forretningsmæssig kapacitet (altså kompetencer i forhold til at drive forretning) er blandt de kritiske faktorer, som forhindre dem i at indfri deres potentiale i forhold til at skabe positiv forandring individuelt og at blive en stærk sektor kollektivt.
Vores projekt ”Regional networking on social entrepreneurship development“ der blev finansieret af Det Nordiske Ministerråd i 2103 -2014 viste at lignende problemer eksisterer i Finland og Letland og sandsynligvis også i andre Nordiske lande.
For eksempel har Det Socialøkonomiske Virksomheds Mærke i Findland  fejlet i forhold til at øge indkomst ved salg for iværksætterne.
Det viser at mange indsatser for at øge salget for socialøkonomiske virksomheder faktisk ikke selv er tilstrækkelig forretningsmæssigt orienterede. At øge den generelle opmærksomhed blandt kunder er ikke nær nok i sig selv.

 

Vores drøm om samarbejde: I fællesskab at udarbejde kreative løsninger for produkt / service design, branding og marketing for socialøkonomiske virksomheder. At teste disse løsninger og tilgange i vores respektive lande og udveksle erfaringer. På længere sigt at etablere en regional socialøkonomisk virksomhed, som kan fungere som mellemhandler i forhold til markedsføring og salg af produkter og services fra andre socialøkonomiske virksomheder. En sådan virksomheds aktiviteter skulle ikke bare dreje sig om ”kundernes generelle opmærksomhed på socialøkonomiske virksomheder den skulle også have fokus rettet mod socialøkonomiske virksomheders værdiskabelse i forhold til specifikke målgrupper - for at øge salget, investeringsparatheden og vækstpotentialet for socialøkonomiske virksomheder og i sidste ende naturligvis deres samfundsmæssige effekt.

 

3. En effekt og finansiel bæredygtig-orienteret offentlig sektor.
Beslutningstagere i den offentlige sektor har stor magt i forhold til at skabe rammer, hvor socialøkonomiske virksomheder kan trives og blomstre .. eller det modsatte. Til "de vigtige emner” hører også ”Hvordan Europa Kommissionens nye regler for offentlige indkøb bliver implementeret?" og "På hvilke måder den socialøkonomiske virksomhed bliver støttet som en integreret del af det forretningsmæssige økosystem?"
Vi har haft nogle succesoplevelser, som f.eks. at arrangere en studietur for højt placerede beslutningstagere i den offentlige sektor i Estland til Skotland i januar 2014 med hjælp fra den engelske ambassade.
Blandt deltagerne var bl.a. departement cheferne fra 4 ministerier, et parlamentsmedlem og lederen af ”Estonian Unemployment Insurance Fund”. Men der skal mere end en enkelt studietur til at ændre kulturen i den offentlige sektor fra at være aktivitets-baseret til at være effekt-orienteret. Der er brug for flere ressourcer til fortalervirksomhed for socialøkonomiske virksomheder – men først og fremmest flere kreative ideer for at opnå system forandringer indenfor offentlige institutioner!
I øvrigt er de fleste af vores fortaler aktiviteter indtil videre blevet finansieret af EEA Financial Mechanism 2009-2014.
I nær fremtid vil vi forsøge at finde andre løsninger for at blive mere økonomisk bæredygtige og være i stand til at finansiere vores fortaler aktiviteter selv. En af ideerne er allerede nævnt under punkt 2. ”At etablere en regional socialøkonomisk virksomhed, som kan fungere som mellemhandler i forhold til markedsføring og salg af produkter og services fra andre socialøkonomiske virksomheder”.
Hvis en sådan mellemhandler blev regional (f.eks. for det Nordisk-Baltiske område), ville den have potentialet til at kunne finansiere fortalervirksomhed i alle de involverede lande.

 

Vores drøm om samarbejde: At have fælles aktiviteter omkring fortalervirksomhed for at inspirerer, uddanne og presse vores respektive offentlige administrationer til at skabe rammer hvor socialøkonomiske virksomheder, der er orienteret mod at skabe positiv social effekt og er økonomisk bæredygtige, kan trives og blomstre.

Tagurpidi Lavka

Eksempel 2. Ved at bringe økologiske og lokale fødevarer produceret af estiske småbønder til Estlands hovedstad Tallinn er Tagurpidi Lavka med til at fremme lokal og miljøvenlig dyrkning og spisevaner. Her ud over er virksomhedens succes med til at støtte den økonomiske udvikling i Estlands landområder.

 

Baggrund: Socialøkonomiske virksomheder i Estland
For øjeblikket bruger vores netværk en inkluderende og fleksibel fortolkning af konceptet Socialøkonomiske virksomhed.
Sociale/samfundsmæssige formål er naturligvis kernen i vores definition, mens det andet vigtige aspekt er at have en økonomisk bæredygtig forretningsmodel.
Vi kræver at Socialøkonomiske virksomheder geninvesterer deres overskud, men det aspekt vil sandsynligvis blive debatteret heftigt i de kommende år. Der er en stor diversitet af socialøkonomiske virksomheder i Estland.
De serviceydelser der tilbydes spænder fra telemarketingsjob for handicappede til at aktivere lokalsamfund ved renovere og finde nye anvendelsesmuligheder for gamle herregårde. De fotos, der er vist i artiklen her, illustrere tre andre eksempler på socialøkonomiske virksomheder i Estland.
Der er ikke en særskilt juridisk form/ramme for socialøkonomiske virksomheder i Estland. De fleste socialøkonomiske virksomheder er registrerede som non-profit foreninger eller fonde. Der er også nogle få amba/aps, der identificerer sig som Socialøkonomiske virksomheder.
For at opnå mere favorable skatteforhold, er det en ret udbredt løsning at kombinere to forskellige organisationstyper (f.eks. en non-profit foreninger med et amba/aps) i én socialøkonomisk virksomhed.

Solve et Coagula

Eksempel 3. Solve et Coagula tilbyder arbejdsrehabilitering til udsatte grupper (primært til mennesker der prøver at komme ud af stofmisbrugere og langtidsledige). USB-stik af træ er bare et eksempel på en af de kreative reklamegaver, som de producerer.

 

Hvad siger de ”hårde facts”?
I foråret 2014 udarbejdede Estonian Social Enterprise Network sammen med Statistics Estonia og Network of Estonian Nonprofit Organisations med støtte fra EU-kommissionen det første statistiske overblik over den estiske socialøkonomiske sektor nogen sinde.

 

• I 2009-2012 steg sektorens totale forretningsmæssige indtægt med 18 % i gennemsnit årligt og antallet af nye socialøkonomiske virksomheder steg med 7 % i gennemsnit årligt. Der har samtidig været en stabil stigning i antallet af jobs skabt af socialøkonomiske virksomheder.
• En væsentlig del (66%) af den samlede indtægt for socialøkonomiske virksomheder stammer fra forretningsmæssige aktiviteter (Tallet kan være meget højere, da nogle interessenter har en motivation for ikke at vise det fulde omfang af deres forretningsmæssige aktiviteter fuldt. F. eks. kræver nogle kommuner, som udliciterer serviceydelser til socialøkonomiske virksomheder at kontrakten går på, at kommunen yder et driftstilskud og ikke, at den betaler for en serviceydelse.
• Næsten en tredjedel af socialøkonomiske virksomheder får ikke tilskud og donationer overhovedet, hvilket betyder, at de er helt økonomisk bæredygtige pga. indtægterne fra deres salg.
• Ca. en tredjedel af socialøkonomiske virksomheder tilbyder velfærdsydelser
• De socialøkonomiske virksomheder findes overalt i Estland, men er primært placeret i og omkring de to største bycentre. (hovedstaden Tallinn og universitetsbyen Tartu).
• Den typiske socialøkonomisk virksomhed er en micro-organisation med 1-4 ansatte.

 

Om forfatteren til artiklen
Jaan Aps er aktivist og frivillig formand for Estonian Social Enterprise Network. Han driver også den socialøkonomisk virksomhed Stories for Impact.
Virksomheden leverer løsninger, der kan identificere, evaluere og formidle virksomheders samfundsmæssige effekt.
Jaan kan følges på Twitter @storiesforimpact. Han ser sammen med sit team frem til at få feedback og forslag til de næste fælles skridt fra danske interessenter!:O)

 

Om billederne
Billederne er en del af vores pilotprojekt, der har fokus på at markedsføre socialøkonomiske virksomheders varer og tjenesteydelser på en kreativ måde. Pilotprojektet er blevet støttet af Nordisk Ministerråd og EEA Financial Mechanism (EØS) 2009-14. Fotos er taget af Ms Susann Kivi og grafisk layout og illustrationer er af mr. Mirko Aus. Illustrationerne skal på humoristisk vis belyse de menneskelige aspekter bag forbrugets facade.

 

Se mere på Estonian Social Enterprise Network´s hjemmeside: http://sev.ee/en

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981