Socialøkonomisk marked i Aarhus

 

MarselisborgCentret i Aarhus arrangerer i dagene 20.-21. Maj 2016 til en udendørs festival "Hjerte - Krop og Hoved" i parkområdet omkring centret – og i den forbindelse inviteres socialøkonomiske virksomheder i Aarhus-området til at deltage i festival-aktiviteterne.

 

Anledningen er, at MarselisborgCentret i de kommende år skal iværksætte et omfattende projekt omkring sunde park-aktiviteter, rehabilitering og klimatilpasning under overskriften SPARK.
Projektet er støttet af RealDania, Region Midtjylland, Aarhus Kommune, Aarhus Vand og MarselisborgCentret der samlet giver en budgetramme på 35 mio. kroner.

 

Festivalen "Hjerte - Krop og Hoved" skal være med til at kickstarte projektet ved at afprøve hvad de forskellige udendørsarealer omkring MarselisborgCentret kan bruges til. Festival-dagene byder på en bred vifte af aktiviteter omkring social og miljømæssig bæredygtighed, træning og rehabilitering, kultur og fællesskaber, leg og idræt etc. Deltagerne omfatter en lang række foreninger, privatpersoner, organisationer, institutioner mv., og målet er dialog og gensidig inspiration, der kan bidrage til den fremtidige udvikling af uderummet. Festivalen indbyder alle aarhusianere til at besøge parken og deltage i de tre aktivitetsdage.

 

Som en del af festivalen inviterer vi socialøkonomiske virksomheder og projekter i Aarhus og omegn til at deltage i det første socialøkonomiske marked i Aarhus Lørdag 21. maj 2016 kl. 10-14.

 

Virksomheder/projekter deltager i form af med en stand, hvorfra man kan sælge sine produkter og informere om sit socialøkonomiske virke.
Det socialøkonomiske marked foregår lørdag, men man er velkommen til at deltage alle tre dage. Deltagelse er gratis. De deltagende virksomheder skal selv sørge for at medbringe materialer, medarbejdere mv.

 

Det socialøkonomiske marked arrangeres som et samarbejde mellem Sociale Entreprenører i Danmark i Danmark (SED), Social Business Shelter og MarselisborgCentret.

 

Henvendelse vedrørende deltagelse med stand og evt. tilmelding senest 11.maj til Peter Jørgensen (Social Business Shelter), tlf. 21 12 33 60, email: petercimne@gmail.com

 

For generel information om festivalen kontakt Ole Mygind, tlf. 21 33 76 68, email: ole.mygind@stab.rm.dk

 

Festival "Hjerte - Krop og Hoved" MarselisborgCentret, P.P. Ørums Gade 9-11, 8000 Aarhus C.
Fredag 20. maj 2016 kl. 10-15
Lørdag 21. maj 2016 kl. 10-14

 

Læs mere om SPARK-projektet på MarselisborgCentret her

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981