Socialøkonomisk cirkus

 

Mange steder rundt om i verden bruges cirkus som middel til at hjælpe dårligt stillede unge, til at oplære grupper fællesskaber og til at forbedre lokalområder.

 

Socialøkonomiske virksomheder verden over, bl.a. i udviklingslandene, anvender cirkus til at hjælpe specielt unge, som har det svært. Cirkusworkshops anvendes bl.a. til at oplære grupper og fællesskaber omkring HIV, lemlæstelse af kvindelige kønsorganer (tvungen omskæring) og landminer.

 

I Syd Afrika tager Zip Zap Circus School sig af sårbare og hjemløse unge og i Cambodia er Phare the Cambodian Circus en populær touristatraktion, som hjælper lovende unge artister og performere frem.

 

I England er der også socialøkonomiske cirkus initiativer. Circus Space, i London, Greentop , i Sheffield, og Organised Kaos, i South Wales er bare nogen få af dem.

 

Ligegyldig hvor i verden de mange socialøkonomiske cirkusinitiativer arbejder, har de alle en fælles passion for at forandre unges liv og inspirere til positiv social og økonomisk udvikling.
I følge Jay Che fra Circus in Motion i Singapore er fordelen ved cirkusaktiviteter, at det giver marginaliserede unge med lavt selvværd mulighed for at optræde og performe, fordi her kan gemme sig bag alle rekvisitterne. Og her oplever de heller ikke den samme form for dømmen, som de ellers er udsat for.
Circus in Motion har haft stor succes med at lave workshops for unge, der har klaret sig dårligt i skolen og sentudviklede unge. Organisationen har også haft succes med at arbejde med unge kriminelle Jay Che har tidligere arbejdet med Cirque du Monde der er den sociale del af det mere kendte Cirque du Soleil. Han mener at cirkusaktiviteter er et godt værktøj i forhold til at skubbe til de unge, som ikke opfører sig ordentligt og til at belønne dem der viser gode tegn.
Og bellønningerne er mange Cirkusaktiviteter kan bl.a. anvendes til at udvikle livsegenskaber som udholdenhed, teamwork, tillid og det at turde tage en chance (i positiv forstand).
Det er egenskaber der også kan anvendes udenfor cirkussammenhæng og kan være med til at stille de unge bedre i forhold til at få arbejde.

 

I følge Diana Calvo fra Outa Hamra. kan klovnerier fremkalde en følelse af empati både fra deltagere og fra publikum. Den Ægyptiske klovnegruppe, der blander klovnerier med gadeteater er en del af Nahdet el Mahrousa, som er et vækstprogram for innovative socialøkonomiske virksomheder i hele Mellemøsten. Også de arbejder med udsatte unge.

 

Et cirkus med et formål har effekt længe efter de er færdige med en workshop eller med at uddanne sig inden for cirkus og gøgl. Ved at være socialt bevidste spiller disse virksomheder en rolle i forhold til at skabe langtidsstabilitet og sikre social og økonomisk udvikling samtidig med fortsat at inspirere unge.

 

I Danmark er Gøglerskolen i Aarhus et eksempel på at bruge bl.a. cirkus og gøgl til at hjælpe unge med forskellige typer af problemer.
Gøglerskolen har i øvrigt et meget bredt udvalg af uddannelsestilbud.
Læs mere på www.goglerskolen.dk

 

Læs mere: Klik her! 

 

Kilde: The Guradian Social Enterprise Network 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981