Sociale obligationer – udfordringer og potentiale

 

24.07.2017

 

Niels Andreasen fra Sociale Entreprenører i Danmark giver i denne artikel en introduktion til sociale obligationer (Social Impact Bonds), og ser på hvilke udfordringer der er i forhold til at lave projekter med sociale obligationer i Danmark.

 

Af Niels Andreasen - Sociale Entreprenører i Danmark  

The SIB Structure
Foto RockefellerFND

 

Formålet med denne artikel er at give en introduktion til, hvad sociale obligationer er, beskrive hvilke udfordringer de står overfor men også deres potentiale. Det er en refleksion over, hvordan udfordringerne kan overkommes på et mere generelt plan. Det er altså ikke formålet at gå i clinch med de specifikke udfordringer i den offentlige og private sektor eller at prøve at løse dem, men udelukkende informere om de rammer, der skal tages i betragtning, når vi diskuterer sociale obligationer. Artiklen bygger på internationale erfaringer hentet via surveys, artikler og begyndende danske erfaringer m.m. Som grundlag for artiklen er der fortaget tre interviews, et mail-interview med Mikael Lindholm fra Huset Zornig - som er nogle af de første i Danmark, der arbejder med sociale obligationer. Et telefoninterview med Kristian Jakobsen, analysechef hos Den Sociale Kapital Fond, og et telefoninterview med Thomas Bisballe, som har syv års arbejdserfaring fra det offentlige som erhvervs- og iværksætterrådgiver, og tilmed har studeret sociale obligationer i England og USA.

 

Sociale obligationer
Sociale obligationer er et offentlig privat partnerskab, som har til formål at løse sociale problemer i samfun-det. Grundlæggende handler sociale obligationer om at tiltrække risikovillig kapital fra private organisationer til offentlige udgifter, der på langt sigt er yderst ressourcekrævende. I realiteten betyder det, at de private ressourcer bruges til at skabe sociale forebyggelsesprojekter, som – hvis de er succesfulde – kan reducere de offentlige udgifter markant. Den besparelse, der opnås gennem succesfulde projekter, vil blive tilbage betalt til investorerne med forrentning. Det giver de private investorer et incitament til at indskyde kapital i sociale projekter (Dear et. Al 2016). Altså hvis en privat investor f.eks. i form af et pensionsselskab, NGO eller fond investerer i et socialt forebyggende projekt, vil de kunne få denne investering tilbage sammen med en forrentning af investeringen. Sociale obligationer er et forsøg på, at vende tingene på hovedet, ved at se sociale udgifter som sociale investeringer, med en målbar tilbagebetaling til de risikovillige aktører. Den sociale forebyggelse kan udføres af det sociale økonomiske marked så som sociale entreprenører, men der er i princippet intet i vejen for, at selvejende institutioner, foreninger og ”almindelige” virksomheder ville kunne byde ind på opgaver og selv foretage den sociale forebyggelse. Det vigtige er, at der bliver indgået en resultatorienteret kontrakt mellem partnerne. Det vil sige, at der i kontrakten vil blive opstillet en række sociale mål, som vil reducere de offentlige udgifter, såfremt de indfries (Dear et. Al 2016). Dette kan gøres på mange forskellige måder, men hovedformålet er at skabe en win-win-win situation, hvor det offentlige reducerer deres omkostninger, de private tjener på deres investeringer og hårde arbejde og vig-tigst af alt; der bliver løst nogle sociale problemer, som har positive menneskelige konsekvenser. Det skal dog tilføjes, at det offentlige ikke behøver at være direkte involveret i en social obligation. En filantropisk organisation vil sagtens kunne bruge sociale obligationer som en måde, at uddele penge til sociale projekter. Den sociale indsat vil dog alligevel give en økonomisk besparelse for det offentlige, hvis resultaterne indfries. Derfor tages den offentlige aktør for given i denne artikel, selvom den ikke behøves, at være di-rekte involveret i tilbagebetalingen af investeringen.

 

Dynamiske effekter
Sociale obligationer har nogle interessante dynamiske effekter, der er værd at se nærmere på. Disse dyna-miske effekter er i høj grad med til at løfte potentialet for sociale obligationer.

 

Risikovillig kapital
Som nævnt skaber sociale obligationer et incitament for private organisationer til at lave sociale investeringer. Michael Lindholm fra Huset Zornig mener:
Denne eller disse modeller kan kanalisere private/risikovillige penge ind i et område, der har stort behov for udvikling og professionalisering, og hvor risikoviljen typisk er meget lav, fordi man anvender skatteydernes penge til indsatserne (Mikael Lindholm, Huset Zornig).

 

Den øgede risikovillige kapital vi altså kunne løfte den sociale sektor og gøre den mere professionel. Det vil være med til øge kvaliteten, og samtidig vil den offentlige sektor kunne løfte større opgaver med et større besparelsespotentiale.

 

Effekt og kapital
Fokusset på effekt og resultater i sociale obligationer giver en indsigt i, hvor kapitalen gør mest gavn.
Michael Lindholm fortæller:
Denne eller disse modeller kan tilføre socialt arbejde en økonomisk effekt/evalueringsdimension, som historisk har været fraværende (Mikael Lindholm, Huset Zornig).

 

Denne dimension er til glæde for investorerne, da de er interesserede i at vide, hvor deres kapital gør størst gavn både socialt i forhold til altruisme, CSR og forrentning. For det offentlige har denne indsigt en hvis disciplinerende effekt, da de vil kunne dirigere skatteborgernes penge hen, hvor de rent faktisk har den største sociale og økonomiske effekt.

 

Offentlig risikominimering
En anden dynamisk effekt ved sociale obligationer er, at det offentlige ikke løber nogen risiko, fordi det kun betaler investeringen tilbage, hvis de sociale mål lykkes. Det giver, først og fremmest mulighed for at iværksætte sociale projekter, som ellers ikke ville blive sat i gang grundet risikoaversitet ved at bruge skatteydernes penge (Dear et. Al 2016). Derudover giver det større fleksibilitet for den sociale virksomhed til at udføre opgaven. Dette er af ret stor betydning, fordi dem der har arbejdet med entreprenørskab og forretningsmodeller ved, at forretningsplan 1,0 sjældent er ligeså effektfuld som version 5,0. Det kommer sig af, at der altid vil opstå nye udfordringer og muligheder undervejs i et projekt, så forretningsplanen skal tilpasses om-stændighederne. Med andre ord: den gode løsning findes ikke fra start, men skal udvikles. Sociale virksomheder har modsat kommunen en helt anden agilitet, så de kan tilpasse sig de enkeltes menneskers sociale udfordringer. Det åbner for en større mængde af social innovation, da der over tid højst sandsynligt vil blive udviklet bedre og mere effektive metoder til at løse samfundets sociale problemer (Dear et. Al 2016).

 

Holisme via samarbejde
En sidste dynamisk effekt, der er værd at nævne, er, at sociale obligationer er et partnerskab/samarbejde, hvor alle har en egeninteresse i et fælles mål: at skabe bæredygtig social fremgang. Det har den gavnlige effekt, at der kan sammenkobles kompetencer fra flere sektorer på én gang. Det kan være forskellige kom-binationer inden for det offentlige, private, socialøkonomiske og den civile sektor. Dette vil ikke kun være med til at øge den sociale innovation, men kan også være med til at skabe en mere holistisk indsats, med større social effekt til gavn for hele samfundet.

 

Systemiske udfordringer
Da det stadig er tidligt for oprettelsen af sociale obligationer, ved vi ikke ret meget om de praktiske udfordringer ved implementering af en sådan type social innovation i Danmark. Her kommer derfor et forsigtig, men kvalificeret estimat af de udfordringer, der ligger i den praktiske udførelse af sociale obligationer.

 

Kort- vs. langsigtet horisont
Den første udfordring er, at få kommunerne til at tænke anderledes. De skal gå fra en udgiftstanke til en investeringstanke. Dette kan være sværere end som så. Ved at investere nu, sparer kommunerne først no-get i fremtiden; det kan være om fem, ti eller femten år. Det er en udfordring da, der er en indbygget risiko-aversitet i den offentlige sektor. Thomas Bisballe beskriver problematikken således:
Hvis der bruges bare en krone forkert, så skal aben nok blive placeret et sted, men hvis der er succes, så er det ligesom alle lykkes. […] Men det gør bare, at vores politikere og vores administration er så risikoavers, at de ikke gør, det, de er sat i verden for at gøre, vil min påstand være (Thomas Bisballe).

 

Sociale obligationer gør op med denne risikoaversitet, ved kun at lade det offentlige betale, hvis interventionen lykkes. Alligevel er det stadig et mindset eller en kultur, der skal ændres - specielt i en politisk styret organisation, hvor lederne af organisationen er på folkeligt valg hvert fjerde år. Der er med andre ord en mere kortsigtet tidshorisont hos de politiske folkevalgte end, den social obligations tidshorisont, som oftest ligger på de førnævnte fem til ti år. Det vil sige, at der er en stor usikkerhed om, hvorvidt den politiske folkevalgte, selv høster gevinsten ved at igangsætte en social obligation, frem for en fremtidig politiker. Thoms Bisballe fortæller:
Der er nogle systemiske imperfektioner, der gør, at vi bruger pengene dyrt, fordi den offentlige sektor har en indbygget tendens til, at man ikke bygger et hegn, men at man hele tiden sender en ambulance til at køre ud for at hente de mennesker, der falder ud over kanten – fordi det bare er rigtig svært at investere politisk kapital i det lange seje træk (Thomas Bisballe).

 

Denne langsigtede horisont ved sociale obligationer kan altså i sig selv være en udfordring både politisk men også økonomisk, for: hvordan beregnes potentielle fremtidige omkostninger? Dette kan blive en meget kompleks beregning. Der kan være nogle tydelige, direkte omkostninger ved et givent socialt problem, men når vi kommer til de indirekte omkostninger, bliver billedet meget vanskeligere. Indirekte omkostninger kan f.eks. være ikke medregnet arbejdstimer i forhold til transaktionsomkostninger m.m. Direkte om-kostninger vil derfor vise et meget mindre potentiale for besparelser, end der i virkeligheden er. Det gør det sværere at se besparelserne og investere i det lange seje træk.

 

Kasseudfordring
Derudover kan der være en ”kasseudfordring”. I hvilke kasser i kommunen, besparelserne vil opstå, er ikke givent på forhånd. Der kan altså opstå besparelse f.eks. i en beskæftigelseskasse og i en sundhedskasse, men hvor meget i hver kasse kan hurtigt blive uklart. Det kræver samtidig tværpolitisk accept af modellen, hvilket også har været en af Huset Zornigs største udfordringer (Mikael Lindholm, Huset Zornig). Det gør det ikke nemmere, at offentlige kasser er budgetstyret i årlige cyklusser, specielt når sociale obligationers besparelses potentiale strækker sig over flere år. Det betyder, at der er en stor sandsynlighed for, at det er et andet budget med en anden administration, der ender med at høste gevinsten af projektet (Möteplats 2015). Der kan derfor opstå udfordringer med kassetænkning, og dermed politiske kampe om, hvilke afde-linger der får gevinsten i beregningen af den sociale obligation.

 

Det begrænsede marked og skaleringsproblemet
Der kan yderligere være problemer ved kommunegrænsen. Hvis f.eks. en socialt udsat langtidsledig rykkes fra passiv- til aktivforsørgelse, og derefter flytter til en anden kommune, så vil den tidligere kommune ikke høste hele gevinsten af investeringen f.eks. pga. manglende tilbagebetaling via skatter, som i stedet vil gå til en anden kommune. Thomas Bisballe forklarer:  
Et af problemerne er at, hvorfor skal København investere i X, hvis X flytter om to år og succesen er på et 15-årigt perspektiv (Thomas Bisballe).

 

Der er med andre ord ikke et incitament for de lokale autoriteter til at tænke ud over deres egen kommune og ind i en større regional og national sammenhæng (Dear et. Al 2016). Ifølge Thomas Bisballe skaber den decentrale styring på social området et problem:
Men problemet er, at mange af de her sociale ting ligge på kommunalt niveau, og der ikke nogen, der siger, at Århus vil købe det samme, som København vil. Hvilket gør, at der ikke er et grænseover-skridende markedet (Thomas Bisballe).

 

Dette begrænsede marked skaber yderligere skaleringsproblemer. Sociale obligationer kan være dyre at strukturere og administrere på grund af de førnævnte systemiske problemer. Dertil kommer også en admi-nistrativ valideringsudfordring. Altså det skal kunne valideres, at den givne intervention har haft succes. I forlængelse heraf mener Thomas Bisballe at:
Udfordringer ved at lave sociale obligationer er rimelig store […] De er enormt dyre at struk-turere men også at passe. Så man skal op i en ret stor volume [før de kan betale sig] […] Det ville være nem-mere på regionalt niveau, fordi der vil være volumen nok (Thomas Bisballe).

 

Desuden har mange social økonomiske virksomheder med interesse i sociale obligationer ikke kapaciteten til at levere på de administrative omkostninger. Dertil skal siges, at transaktionsomkostningerne for det of-fentlige ikke forsvinder ved sociale obligationer. De forventes dog at blive reduceret betydeligt, selvom det koster at strukturere og passe dem.

 

Værdisættelse af socialindsatsen
Den formodentlig største udfordring er værdisættelsen af den sociale indsats. Hvor meget koster det kommunen? Hvor stor skal investeringen være? Hvor meget skal investeringen give i afkast? Hvad er succeskriterierne? Hvornår har den sociale indsats rent faktisk en gavnlig effekt? Men måske endnu mere vigtigt; hvad koster det ikke at lave disse investeringsberegninger? - og hvad er kvaliteten af de investeringer, vi faktisk laver? Problemet kan ligge i måden, det offentlige tænker økonomi på. Michael Lindholm påpeger:
Man [det offentlige] "regner ikke på" sociale tiltag, business cases er ikke-eksisterende, og dermed ved man heller ikke, hvad forskellige metoder leverer af resultater i forhold til ressourceforbruget og måske vigtigst, man ved ikke, hvad det koster IKKE at investere i en given (ny) indsats/metode (Michael Lindholm, Huset Zorning).

 

Selvom det kan være svært at beregne den sociale indflydelse og omkostninger, er denne udfordring, en af de fundamentale grunde til, at interessen for sociale obligationer er så kraftigt stigende. Sociale obligationer prøver at adressere disse udfordringer, fordi de har til formål at betale for succeskriterierne. Der er med andre ord en indbygget struktur i de sociale obligationer, der er data- og resultatdrevet. Så selvom der er udgifter ved indsamling af data, behandling og beregning, er det samtidigt her, det store potentiale ligger. Det er denne data, der gør det muligt at se effekten af den sociale indsat over tid (Dear et. Al 2016). I forlængelse heraf mener Michael Lindholm:
I dag er det sådan, at man kan se, hvad omkostningen ved en indsats er i et givet budgetår, men ikke hvad gevinsten er over tid. Med andre ord vil vi kunne få et økonomisk sprog for betydningen af forebyggelse, som vi er pænt bagud med i forhold til for eksempel Sverige (Michael Lindholm, Huset Zornig).

 

Sociale obligationer kan være med til at skabe et økonomisk sprogbrug for den sociale indsats. Det vil selv-følgelig tage tid, og flere sociale obligationer, at indsamle den data, der skal til for at opbygge et økonomisk sprogbrug på socialområdet. På sigt vil det være med til at give samfundet en meget større saglighed i forhold til, hvor kapitalen giver det største sociale og økonomiske afkast.

 

Det store Potentiale
På baggrund af de førnævnte udfordringer bliver det interessante så, om der er et økonomiske potentiale for sociale obligationer i Danmark. Hvad koster det f.eks. samfundet at kriminelle bliver ved med at komme i fængsel, hvad koster de langtidsledige samfundet, og hvad med andre sociale omkostninger?

 

Udenforskabets Pris
Skandia har udviklet en model, der skal hjælpe kommuner med at beregne sociale omkostninger. Det er en cost-savings analyse, som udelukkende måler på gevinsterne i et offentligt perspektiv (Skandia 2015). Modellen har to overordnet parametre; reduktion i omkostningerne og en forøgelse af skatteindtægterne ved et succesfuldt projekt (Skandia 2015). Skandias model kaldes Udenforskabets Pris. Skandia har brugt modellen i Sverige og fandt, at ca. 10 procent af alle børn per ungdomsårgang, ender som ren udgift for velfærdssystemet, hvilket koster det svenske samfund ca. 210 mia. Svenske kroner. (Skandia modellen 2015). I Dan-mark starter ca. 60.000 børn i skole om året, hvoraf 4929 ender som en ren udgift for samfundet. Det har en samfundsøkonomisk omkostning på 72,3 mia. kr. årligt pr. ungdomsårgang (Skandia-film 2015). Til sam-menligning brugte vi 41,4 mia. kr. på hele folkeskoleområdet og 103 mia. på sundhedsvæsenet i 2014. Det illustrerer det store økonomiske besparelsespotential ved at investere i en tidlig indsats, der reducerer gruppen af børn, der falder udenfor (Kristoffersen 2015).

 

COWI  
Yderligere har COWI i 2014 beregnet de samfundsøkonomiske gevinster ved at få personer med handicap i arbejde. Beregningen siger, at hvis det lykkes at flytte et procentpoint eller godt 6000 personer med handi-cap på førtidspension til fleksjob, uden at bruge ekstra ressourcer, vil det give en samfundsøkonomisk gevinst på omkring 3,3 mia. kr. over en tiårig periode. Samtidig vil det give en gevinst på de offentlige budgetter på knap 1,6 mia. kr. via skatteindtægter og besparelser på førtidspension. Hvis det derimod er muligt at flytte dem til ordinær jobs, vil det skabe en samfundsøkonomisk gevinst på 10,1 mia. kr. og 5,9 mia. på de offentlige budgetter (COWI 2014).

 

Specialisterne og Den Sociale kapitalfond
Både Skandia modellen og COWI´s beregninger opererer med nogle meget store makroøkonomiske tal, der tydeliggør potentialet ved at reducere omkostningerne med en resultatbaseret indsats som sociale obligationer bygger på. For at give et par mere direkte eksempler, har Specialisterne, som ansætter autister, lavet en cost-benefit analyse, der viser den offentlige gevinst ved deres social økonomiske arbejde. Specialisterne sparer samfundet 87.000 kr. pr. ansatte autist om året (Specialisterne 2013). Deres analyse siger yderligere, at hver gang det offentlige bruger 1000 kr. på løntilskud eller fleksjob får det offentlige 1375 kr. igen af Spe-cialisterne via skatteindtægter. Den Sociale kapitalfond har lavet en analyse, der viser, at hårde kriminelle kan bidrage med en halv mio pr. person. over ti år, hvis de får et job, når de bliver løsladt i forhold til dem, der ikke får et job (Den Sociale Kapitalfond 2016).

 

Om at få enderne til at mødes
Selvom udfordringerne kan virke uoverskuelige, så er det lykkedes at etablere velfungerende sociale obligation rundt om i verdenen (læs mere om det i Social Impact Bonds – The Early Years). Det er dog ikke formålet her, at løse de specifikke udfordringer, nævnt i artiklen, men i stedet prøve at få enderne til at mødes på et mere generelt plan.

 

Sociale obligationer bliver ofte låst fast på det offentlige, og da vi i Danmark kun er ved en spæd start, kan der gå lang tid, før vi ser sociale obligationer forankret som en del af socialpolitikken. Men der er mange andre måder at lave disse investeringer på, og en mere buttom-up tilgang kan måske løse nogle af udfor-dringerne. Thomas Bisballe fortæller:
Jeg har været fortaler for, at nogle af de fonde skulle gå ud og lave de sociale obligationer eller i det mindste bare strukturerer dem. Næste gang de giver penge ud og så lave hele set-uppet og så være lidt lige-glad med, om kommunerne er villig til at være med i første omgang. For hvis du vil have kommunerne med, så kan vi sidde og diskutere fra nu af om så om fire år kommer vi til, den første begynder at blive tegnet. Det tager bare virkelig lang tid (Thomas Bisballe).

 

Med andre ord kunne fondene tage initiativ til at strukturere deres udbetalinger som sociale obligationer på mindre skala. Forskellige sociale virksomheder kunne byde ind på opgaver, og de, der lykkes, ville høste gevinsten af deres indsats. På den måde ville fondene kunne begynde at starte et markedet op for sociale obligationer.

 

Det er allerede forsøgt i Den Sociale Kapitalfond. Den Sociale Kapital Fond har i samarbejde med Tryg-, Bikuben-, Tuborg-, Markedsmodningsfonden og seks kommuner lanceret et ”betaling for succes” program. Formålet er at skabe vækst hos små og mellemstore virksomheder og få udsatte mennesker ind på arbejds-markedet (Den Sociale Kapitalfond 2017). Det er et pilotprogram, hvor fondene betaler forud for hele programmet. Kommunerne betaler kun virksomhederne, hvis den sociale indsats er succesfuld. Dvs. fondene fungerer ikke som investorer, da de ikke får tilbageført kapital. Fondene fungerer udelukkende som altruistisk understøttelse. Pilotprogrammet skal teste de forskellige interessenters, særligt kommunernes, evner til at håndtere disse sociale obligationer. 11 virksomheder deltager i første runde, og det er meningen, at programmet skal udvikles for hver runde, så det til sidst kan stå på egne ben, uden fondenes forudbetaling (Kristian Jakobsen, Den Sociale Kapitalfond).
Programmet er helt nyopstartet, så resultaterne er endnu ikke målbare. Programmet vil dog på sigt være med til at estimere et potentielt marked for sociale obligationer i Danmark. Forhåbentlig får det den gavnlige effekt, at der begynder at komme en bevidsthed om, hvad den sociale indsats koster, og hvor pengene gør mest gavn. Thomas Bisballe mener, det vil kunne imødekomme en af det offentliges udfordringer:
Der er ikke nogen stor refleksion af, om vi får nok for pengene, men det er fordi, man ikke ved, hvad tingene koster […] Måden, vi normalt finder ud af, hvad tingene koster, er ved at putte det ud på en markedsplads, og så ved at lade nogen byde ind på det [og dermed skabe en markedspris] (Thomas Bisballe).

 

Ved at få skabt et begyndende markedet vil der også opstå den nødvendige information via prismekanismen, og vi vil få et billede af, hvad den sociale indsats virkelig koster. Når der er tilstrækkelig information i forhold til omkostningerne og kvalitet, vil det muliggøre, at det offentlige kan skalere de sociale obligationer op i størrelse. Det vil selvfølgelig stadig tage tid at skabe et Bottom-up markedet, så det offentlige bør begynde allerede nu at se nærmere på modeller og beregningerne for sociale obligationer i større skala. Forhåbentlig vil det mikroøkonomiske markedet og det offentliges makroøkonomiske beregninger få enderne til at mødes med tiden.

 

Konklusion
Sociale obligationer er en social finansierings innovation, der har et stort potentiale for at tiltrække risikovillig kapital og reducere de høje omkostninger, som det offentlige har på socialområdet. De systemiske udfordringer er dog store ved den praktiske implementering. Det skyldes bl.a., at det er en økonomisk styret innovation, der møder et politisk styret system. Der skal tages højde for mange interne udfordringer i det offentlige i udviklingen af sociale obligationer. Heriblandt at det offentlige er meget funktionsopdelt i siloer, i forhold til en social verden, hvor udfordringerne skal løses langt mere tværgående. Det gør det svært at lave modeller og beregninger, der bliver accepteret bredt i det politiske system. En mulig vej er, at de soci-ale fonde også begynder at arbejde med sociale obligationer for at skabe et buttom-up markedet, hvilket kan hjælpe det offentlige med skalere de sociale obligationer på sigt. Det vil selvfølgelig tage tid og koste ressourcer, og vi skal ikke forvente sociale obligationer gør socialområdet billigere fra start, men det kan påvirke at pengene bruges bedre (Thomas Bisballe). Særligt på den lange bane kan sociale obligationer være med til at reducere de sociale omkostninger fra det offentlige. De sociale obligationer kan være et værktøj, der får det offentlige til at arbejde mere langsigtet, hvis det ellers formår at kompensere for de interne politisk styrede udfordringer.

 

Litteraturliste
Litteraturlisten bliver nævnt i samme rækkefølge som henvisningerne i artiklen.
• Mikael R. Lindholm 2017 https://www.linkedin.com/in/mrlindholm/
• Thomas Bisballe 2017 https://www.linkedin.com/in/thomasbisballe/
https://www.ted.com/talks/toby_eccles_invest_in_social_change
• Social Impact Bonds, The Early Years. 2016, Social Finance, ANNIE DEAR, ALISA HELBITZ, RASHMI KHARE, RUTH LOTAN, JANE NEWMAN, GRETCHEN CROSBY SIMS, ALEXANDRA ZA-ROULIS. http://www.socialfinance.org.uk/wp-content/uploads/2016/07/SIBs-Early-Years_Social-Finance_2016_Final3.pdf
• New Nordic Network for Social Impact Bonds http://socialinnovation.se/new-nordic-network-for-social-impact-bonds/
• Sociale investeringer- et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje. Skandia, CBS 2015. http://www.udenforskabetspris.dk/media/97161/skandia-modellen_folder_2015.pdf
• Udenforskabets Pris Video: http://www.udenforskabetspris.dk/udenforskab/video/
• Jannie H. G. Kristoffersen. 2015 CBS, CEBR. Udenforskabets pris- Langsigtede investeringer i børn og unge. http://www.udenforskabetspris.dk/media/74518/PP_lancering_CEBR.pdf
• COWI, Det Centrale Handikapråd. 2014 http://www.dch.dk/Nyheder/stor-gevinst-ved-f%C3%A5-personer-med-handicap-i-job
• Specialisterne Danmark 2013. Resume af Cost-benefit-analyse Bryan Dufour. http://dk.specialisterne.com/files/2013/09/Specialisterne-Denmark-Impact-Report-Summary-Dansk-Final-Version.pdf
• Den Sociale kapitalfond. 2016 http://www.densocialekapitalfond.dk/wp-content/uploads/2016/03/Social-vaerdi.pdf
• Den Sociale kapitalfond. 2017 http://www.densocialekapitalfond.dk/programmer/accelerator/
• Kristian Jakobsen Den Sociale Kapital Fond 2017 https://www.linkedin.com/in/kristian-jakobsen-2440665/?ppe=1

 

Læs også: Peterborough social impact bond tilbagebetaler investorer 3%

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981