Sociale Entreprenører i Danmark får kontor i Aarhus

 

Fra d. 1. august 2014 har Sociale Entreprenører i Danmark adresse på P. P. Ørumsgade 11. , bygning 4, 1. sal. Der er reception i det nye kontor d. 11. september 2014 kl. 17.00-19.00.

 

Sociale Entreprenører i Danmark har fået tilbudt lokalerne, som en del af Social Business Shelter. Marselisborg Centret Bygning 4Det er et initiativ, som MarselisborgCentret har sat i verden for at arbejde for at skabe rum for de mange, som gerne vil etablere virksomhed med et samfundsnyttigt formål og dermed også indgå i rehabiliteringsarbejdet i Danmark.
Det er tanken af Social Business Shelter med MarselisborgCentret og dets mange forskellige organisationer som platform, skal skabe mulighed for at nye initiativer og iværksættere kan mødes og udveksle erfaringer og evt. benytte Social Business Shelter som et springbræt til videre udvikling af virksomheder.
Social Bussiness Shelter er skabt af Peter Jørgensen, der i gennem de sidste 25 år har stået i spidsen for en række initiativer på det sociale område bl.a. Daghøjskolen for Bevægehandicappede, Handi KaOs Piloterne, Huset Venture, Vejen Tilbage og Fleksiccurity.

 

Da Sociale Entreprenører i Danmark for øjeblikket drives udelukkende af frivillige kræfter, er det svært for os at have fast åbningstid på adressen, men vi arbejder i øjeblikket på at kunne have fast åbningstid mandage.
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at få sparring og hjælp til at udvikle en projektide, som du går med, så ring og lav en aftale med os og kom forbi.
Vi hører også gerne fra dig, hvis du vil lægge nogle frivillige timer i at hjælpe os med at drive og udvikle foreningen. Kontakt Per på tlf. 40118640.
I løbet af efteråret vil vi lave også komme til at lave flere møder og arrangementer på adressen. Følg med under vores arrangementer

 

MarselisborgCentret
MarselisborgCentret er etableret i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Region Midt med det formål at udvikle et center, hvor der skabes størst mulig synergi mellem offentlige og private organisationer, samt institutioner på beskæftigelsesområdet. MarselisborgCentret skal medvirke til at udvikle rehabilitering på både lokalt, regionalt og nationalt plan samt i internationalt perspektiv.
Marselisborg Centret har gennem de sidste 12 år samarbejdet med mange spændende sociale projekter og betragtes i dag som Danmarks førende rehabiliteringssted, både med hensyn til forskning og best practice.
Læs mere om MarselisborgCentret her 

 

Der er reception i det nye kontor d. 11. september 2014 kl. 17.00-19.00, hvor alle er velkomne.
Du finder Sociale Enterprenører i Danmarks nye kontor her:

Sociale Entreprenører i Danmark
MarselisborgCentret
P. P. Ørumsgade 11. , bygning 4, 1. sal.
8000 Aarhus C

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981