Social Innovation Summit 2018 i Stuttgart

 

16.12.2017

 

Social Innovation Summit #SIS18 er en to dages international konference om social innovation og entreprenørskab, der afholdes i Stuttgart d. 9.-10. marts 2018.

 

Konferencen ønsker at skabe en fælles forståelse for „social innovation“ for at skabe samarbejde på tværs af sektorer for i sidste ende at skabe en positiv social effekt i fællesskab – også kaldet ”Collective Impact”.

 

Der er ikke tale om den gængse type konference om teknologi, digitalisering, startups og virksomheder. Det handler om at anvende teknologier, koncepter, institutioner og skalerbare løsninger til at skabe en bedre verden.

 

På konferencen er der mulighed for at høre indlæg fra oplægsholdere fra forretningsverdenen, politik, højere uddannelsesinstitutioner og civilsamfund. Ud over Social Innovation kan man bl.a. høre om emner som Impact Investing, Collective Impact og Impact Measurement (måling af social effekt) samt høre om de seneste udfordringer i feltet.
Her ud over byder konferencen på paneldebatter som bl.a. drøfter hvilken rolle impact investeringer har for udviklingen af social innovation. Endelig byder konkurrencen på forskellige tema workshops modereret af sociale iværksættere og eksperter fra kunst- og kultur verdenen, velfærdssystemet og forretningsverden og civilsamfundet.

 

Læs mere på: sisummit.de

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981