Skelhøje KøbmandsgaardSkelhøje Købmandsgaard

 

Skelhøje Købmandsgaard er en registreret socialøkonomisk virksomhed i Skelhøje, syd for Viborg. Der er købmandsbutik og café. Der er et mindre galleri samt turistservice og information.

 

 

Købmandsgaarden satser på et varesortimentet, der så vidt muligt kommer fra lokale producenter, men regler for f. eks. At videresælge lokale økologiske æg, er så kantede, at det ikke kan lade sig gøre. Vi har lokal vin, honning og brød, og så har vi en aftale med en lokal importør af stærke drikke, og det betyder at man har mere end 150 forskellige stærke drikke høj kvalitet på hylderne Grundstammen i butikken er købmandsforretningen under LetKøb. Man er dog åben for alle former for varer, så hvis man er lokal leverandør er man velkommen til at kontakte forretningen og byde ind med forslag.

 

Den 21. juni 2015 er det et år siden, at dørene til den socialøkonomiske Skelhøje Købmandsgaard blev slået op. Bestyrelsesformand for foreningen Skelhøje Købmandsgaard, Knud Gaarn-Larsen, havde håbet på lidt mere medvind. Omvendt bliver man også stærk og sej af modvind, selv om man kun kan gro ganske langsomt, og selv om man som træer ved vestkysten, formes af den stærke blæst, som han selv udtrykker det.

 

Foreningen havde troet, at det var lidt lettere at søge økonomisk støtte ved kommune og fonde til den gode sag, men sådan gik det ikke. Til nu har man kun fået 23.600 kr. fra Tuborgfonden til borde og stole, og et tilskud fra Viborg Kommune til at indrette et hvilerum til de fleksjobbere, der er ansat.

 

Skelhøje KøbmandsgaardSkelhøje Købmandsgaard lagde stort ud med at ansætte en købmand, men fandt hurtigt ud af at omsætningen ikke kunne bære. I stedet er der nu 5 på fleksjob, en på timeløn, og Knud Gaarn-Larsen selv til en ”ikke prangende” løn.
Alligevel er omsætningen langsomt stigende, selv om den stadig er noget under budgettet. Folkene bag bliver bedre til at være købmænd, og til at få tingere til at spille sammen.
Foreløbig har man fået en fast kunde til økologisk frugt (Væksthuset i Viborg), og det giver mulighed for at have et grundsortiment af økologisk frugt, som også går godt i lokalområdet.

 

Forretningen har lidt svært ved at blive ved med at finde frivillige i lokalområdet, men har været så heldige at få elever fra Handelsskolen i Viborg i praktik. Og for nylig har man lige haft to fra lokalområdet, som tilbød at komme i ulønnet praktik. Skelhøje Købmandsgaard har flere gode eksempler på at forretningen har hjulpet folk videre, men vi må, i forhold til rimelighedskravet, ikke have to i praktik på samme tid. Det er et problem man gerne vil have fundet en løsning på.
I det hele taget oplevet foreningen, at det er svært at finde rundt i love og regler, mens det primære fokus er at hjælpe folk videre, og drive en forretning med sorte tal på bundlinjen.

 

Skelhøje Købmandsgaard deler gerne den smule viden, man har fået samlet, og er særdeles åbne for råd og vejledning. 

 

Fakta:
Skelhøje Købmandsgaard
Adresse: Volden 2, Skelhøje, 7470 Karup J
Telefon: 41 11 77 22
Email: mail@skelhoje-kobmandsgaard.dk
Web: www.skelhoje-kobmandsgaard.dk 
Kontaktperson: Knud Gaarn-Larsen, tlf. tlf. 25 45 44 88, email. kgl@fibermail.dk
Stiftet: d. 14. maj 2014
Form: Forening
Ansatte: 1 person på ordinære vilkår, 5 i fleksjob og en person på timeløn.

 

Læs mere på: www.skelhoje-kobmandsgaard.dk

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981