Skal inklusion og socialøkonomi være en del af din forretningsmodel?

 

12.11.2018

 

Den socialøkonomiske virksomhed Huset Venture og Cabi har i samarbejde med Kooperationen lavet en guide til alle, der vil indtænke socialøkonomi og inklusion i deres virksomheds forretningsmodel.

 

Guiden, der udarbejdet som en del af projekt Rummelig iMidt, indeholder seks temaer, hvor man kan finde hjælp og inspiration til sit arbejde, uanset om man er nystartet iværksætter eller en etableret virksomhed. Under hvert tema finder man viden, svar på spørgsmål, der ofte dukker op, og links til virksomheder og organisationer, som på hver sin måde arbejder med socialøkonomi og inklusion.

 

Guiden har fokus på den del af det at drive en socialøkonomisk forretning, der handler om at have medarbejdere ansat med særlige udfordringer og behov, men også særlige kompetencer. Det beskrives bl.a., hvad der kræves af iværksætteren som leder og af kollegerne samt på, hvordan fornuftig inklusion kan give forretningsmæssige fordele.

 

E-bogen indeholder nedenstående kapitlerne:
1. En bæredygtig forretningsmodel
2. Forskellige mennesker – forskellige styrker og behov
3. Udvikling af kompetencer
4. Samarbejde med kommunen
5. Arbejdsmiljø og HR
6. Samarbejde og partnerskaber med andre virksomheder.

 

Du kan downloade hele e-bogen som pdf her 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981