SED forsøger at blive §8 godkendt

 

28.01.2019

 

SED arbejder på at blive §8 godkendt efter ligningsloven - hvilket vil betyde, at du kan få fradrag for gaver, bidrag og donationer til SED, hvis vi bliver godkendt af Skattestyrelsen.

 

For at SED kan blive godkendt, skal vi opfylde følgende betingelser:
1. Vi skal have 300 kontingentbetalende medlemmer
2. Kontingentet skal kunne dække den administrative drift at foreningen
3. Vi skal have en årlig indtægt på mindst 150.000 kr.
4. Vi skal have 100 personer, der giver mindst 200 kr. i gaver/donationer til SED hvert år (Der er tale om beløb, som man ikke får nogen modydelser for - og betaling for kontingenter og kurser tæller ikke med).
5. Vi skal kunne dokumentere, at vi er en almennyttig forening – (Det punkt opfylder vi allerede).

 

I praksis betyder fradragsmuligheden:
• Du kan højst få fradrag for 16.300 kr. i 2019
• Du får automatisk dit fradrag, hvis du har givet foreningen dit cpr-nr.
• Du kan få fradrag for både små og store beløb.
• Fradragets værdi er ca. 27 %, så hvis du giver 100 kr., sparer du ca. 27 kr. i skat.
• Du får ikke fradrag for kontingenter og varekøb.

 

Hvis du vil hjælpe os med at kunne opfylde de ovennævnte betingelser for at kunne blive §8 godkendt efter ligningsloven, kan du allerede nu indbetale 200 kr. på konto: 8401 1139684 i Merkur Bank eller via Mobile Pay: 87080. Skriv gerne ”Gave til SED” i tekstfeltet. Og husk at opgive navn og gerne email. Hvis du ønsker at få fradrag hos SKAT for beløbet, skal vi også have dit personnummer.
SED håndtere personlige oplysninger efter GDPR reglerne.

 

Den årlige ansøgningsfrist for at blive §8 godkendt efter ligningsloven Skattestyrelsen er d. 1. oktober 2019. Vi vil derfor gå efter at opfylde betingelserne inden da, så vi kan ansøge i år. Fradrag for indbetalte gaver i 2019 afhænger af, at SED bliver §8 godkendt efter ligningsloven for 2019.

 

Nyt medlemskab
For at øge medlemstallet og for at give flere adgang til at være med i SED, uden at pengene skal stå i vejen, indfører vi i løbet af foråret et mikro-medlemsskab på 30 kr..
Mikro-medlemsskabet giver adgang til alle SED´s gratis arrangementer, som kræver medlemskab.

 

Hvis du har yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte Per Bach på email. per@socialeentreprenorer.dk – eller tlf. 40 11 86 40

 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981