RESPEKTRUM – ny socialøkonomisk forening fokuserer på fleksjobindsatsRespektRum

RespektRum er en ny almennyttig socialøkonomisk forening i Aarhus, der arbejder for at bringe særligt udsatte samfundsgrupper tættere på arbejdsmarkedet via en socialøkonomisk helhedsorienteret fleksjobindsats.

 

I foråret 2016 har RespektRum opstartet et tilbud målrettet borgere der er visiteret til fleksjob, og som ud over arbejdsløshed har andre udfordringer, for eksempelvis af psykiske og fysiske helbredsproblemer. RespekRum er startet op med afsæt i en ny helhedstænkende praksis omkring at få fleksjob-visiterede i arbejde, og projektet omfatter en bred vifte af samarbejdende aktører: det offentlige, private firmaer, socialøkonomiske virksomheder, voksenuddannelses-institutioner og frivillige foreninger.

 

RespektRum arbejder med en skræddersyet helhedsorienteret tilgang til opgaven med at få borgeren ansat i et ordinært fleksjob. Længden af forløbet varierer fra 3 til 9 mdr. RespektRum inddrager ”nye” metoder, herunder bl.a. EEG-træning, også kaldet hjernetræning eller neurofeedback, samt Bowen-terapi/Bowtech, et dynamisk system af muskel- og bindevævsterapi i forbindelse med at øge arbejds-ressourcen hos den enkelte borger. Deltagerne er i hele forløbet ansat som fleksjobber og kommer hurtigt ud i et arbejdsfællesskab og løser konkrete arbejdsopgaver, samtidig med at der arbejdes med at realisere den enkeltes ønsker om tilknytning til arbejdsmarkedet på baggrund af den enkeltes arbejdsressourcer.

 

RespektRum ønsker med dette projekt at bidrage til at løft et socialt ansvar omkring en målgruppe der har særlige behov i forhold til at blive hjulpet i arbejde. Målet er, at alle deltagerne bliver i bedre stand til at ændre deres egen livssituation og får mulighed for at komme i et ordinært fleksjob gennem opkvalificering af faglige og sociale kompetencer.

 

RespektRum har base på MarselisborgCentret i Aarhus.

 

Læs mere på RespektRums hjemmeside: www.respektrum.dk

 

Læs mere om EEG-træning: www.eegtraining.dk

 

Læs mere om Bowen-teknikken:www.bowtech.dk og www.sophiebeuchert.dk

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981