Positivt samråd om socialøkonomiske virksomhedersamråd om socialøkonomiske virksomheder

 

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen var 3. februar 2016 kaldt i åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget om socialøkonomiske virksomheder.

 

Baggrunden for samrådet er en omfattende debat omkring socialøkonomiske virksomheders mulighed for at få dispensation fra det såkaldte rimelighedskrav. Debatten blev startet da Brian Sørensen, fra Café Kaffegal i Aarhus stod frem bl.a. via Facebook og fortalte, hvordan de nye regler kan betyde, at han i nærmeste fremtid kan blive tvunget til at fyre 20 medarbejdere og lukke caféen.

 

Brian Sørensens historie er efterfølgende blevet taget op af en lang række medier som et konkret eksempel på de nye reglers konsekvenser for socialøkonomiske virksomheder generelt.
Medieomtalen har affødt reaktioner fra en lang række organisationer og politikere og resulterede i at beskæftigelsesministeren blev kaldt i samråd om sagen d. 3. februar 2016.

 

På Beskæftigelsesudvalgets åbne samråd om socialøkonomiske virksomheder udtrykte beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, at der er enighed om, at de socialøkonomiske virksomheder, der skaber jobs til udsatte, er et væsentligt redskab i socialpolitikken i Danmark.
Han fortalte også, at der mangler en løsning på problematikken omkring socialøkonomiske virksomheder og rimelighedskravet fordi DA, LO og KL ikke har kunnet blive enige om en løsning i den arbejdsgruppe, der var nedsat af den tidligere regering starten af 2015.
Jørn Neergaard Larsen valgte af den grund at nedlægge arbejdsgruppen i september 2015.

 

Neergaard Larsen synes ikke det er klogt, hvis han som beskæftigelsesminister lægger pres på arbejdsmarkedets parter, men han gjorde det klart at han selv, og sandsynligvis også et stort flertal i Folketinget, ønsker at arbejdsmarkedets parter finder en permanent løsning for de socialøkonomiske virksomheder i forhold til fritagelse fra rimelighedskravet, så de truede virksomheder kan blive videreført.
Neergaard Larsen gentog i øvrigt flere gange under samrådet ønsket om, at der findes en permanent løsning. Derfor har han også allerede indkaldt parterne til et møde med henblik på at finde en løsning for førtidspensionister i løntilskud.
Beskæftigelsesministeren udtrykte i den forbindelse, at han håber, man kan finde en god løsning, der giver mening for alle parter.

 

Selv om de socialøkonomiske virksomheder ikke er en del af Neergaard Larsens ressortområde, havde han sat sig grundigt ind i emnet, og det var også tydeligt, at han har forstået ideen med konceptet og har stor sympati for de socialøkonomiske virksomheders arbejde. Neergaard Larsen fortalte, at han selv havde besøgt flere socialøkonomiske virksomheder i forbindelse med hans hverv som beskæftigelsesminister, og her har han oplevet et seriøst og engageret arbejde - et arbejde der er godt for inklusion, sparrer ressourcer for samfundet og giver de udsatte et godt liv.


Neergaard Larsen anerkendte også at de socialøkonomiske virksomheder har en helt særlig rolle i forhold til en speciel gruppe af sårbare mennesker med mere komplekse sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Mennesker der i mindre grad har nedsat arbejdsevne kan sagtens indpasses i traditionelle virksomheder f.eks. på nedsat tid og med hjælpemidler. Men i forhold til de særligt udsatte giver de socialøkonomiske ifølge beskæftigelsesministeren et bidrag, som det kan være meget svært at finde i traditionelle virksomheder.

 

Samlet set var der tale om et positivt samråd, der gav indtryk af en beskæftigelsesminister, der oprigtigt bekymrer sig for problematikken og vil gøre en indsats for at der findes en løsning, der kan sikre trykke rammer for udsatte førtidspensionister ansat med løntilskud i socialøkonomiske virksomheder.

 

Hvis ikke det lykkedes for DA og LO at finde frem til en løsning inden september, er det beskæftigelsesministerens hensigt at forlænge dispensationsordningen. Men som Jørn Neergaard Larsen udtrykte det, kan han ikke forestille sig, at det bliver nødvendigt at bruge så lang tid på det, da han ikke mener, at problemet er særligt stort, og derfor regner med at parterne finder en løsning inden da.

 

Se samrådet på Folketingets TV kanal: Klik her!

 

Læs også følgende artikler: 
SEd´s nyheder
Debatten om rimelighedskravet - status og links til indlæg
 


Artikel på Altinget
Sociale virksomheder vil ud af snærende bånd

 

Kronik i Politiken
Beskæftigelsesministerens politik ligner en værre cirkusforestilling

 

Se klip fra TV2ØJ vedr. samrådet og Kaffegal:
Cafe Kaffegal: Jeg forventer, vi overlever
Lederen af Cafe Kaffegal var positiv efter onsdagens samråd i Beskæftigelsesministeriet

 
Cafe Kaffegal: Ministeren presser på for en permanent løsning
Beskæftigelsesministeren løftede ikke direkte pegefingeren i dagens samråd, men opfordrede arbejdsmarkedets parter til at finde hinanden  

 

Kaffegal-ansat: Jeg er positivt overrasket
Samrådet i Beskæftigelsesministeriet gav mange gode svar for medarbejderne i socialøkonomiske virksomheder 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981