Portræt af MultiTaskeMultiTakse


Af Annette Willig

 

MultiTaske var en bemærkelsesværdig socialøkonomisk virksomhed i København, der kun fik en levetid som produktionsvirksomhed på knap et par år. 

 

Efterfølgende har MultiTaskes grundlæggere og ejere, Erik Schrøder og Susanne Kjær, brugt et år med forsøg på at genetablere produktionen i samarbejde med forskellige store sociale institutioner. Sidst har Kofoeds Skole takket nej, og Erik og Susanne har besluttet at sige farvel til tanken om at få virksomheden til at genopstå.

 

 

MultiTaske var bemærkelsesværdig ved sit eksplicitte og absolut retningsgivende værdigrundlag og ved de strukturer og arbejdsmetoder, der omsatte værdigrundlaget til daglig praksis. Virksomheden konkretiserede og synliggjorde idéen om det rummelige arbejdsmarked på baggrund af ejernes store indsigt i og erfaring med beskæftigelsesområdet og deres tilsvarende socialfaglige viden og kunnen. MultiTaske ydede derfor et meget væsentligt fagligt bidrag til den sociale og menneskelige del af konstruktionen socialøkonomisk virksomhed. Et bidrag, som gerne skulle blive stående og fortsat være en stemme i samtalen om beskæftigelsen af udsatte borgere.

 

Historien om MultiTaske leverer desværre også stof til de ”samarbejdsudfordringer” med de offentlige systemer, som ikke er ukendte, og som her førte til lukning. Samarbejdsudfordringer – i dette tilfælde med Københavns Kommune – er det udtryk, der bruges i Center for Socialøkonomis grundige beskrivelse af casen MultiTaske. Den står at læse i centrets publikation Innovative Socialøkonomiske Forretningsmodeller fra januar 2014.

 

Værdigrundlaget, målgruppen og økonomien
Beskrivelsen af det valgte værdigrundlag var som nævnt meget tydelig. Her er det eksempler fra virksomhedens hjemmeside: ”MultiTaske er en socialøkonomisk virksomhed for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Vores mål er at udvikle glæde og stolthed over at arbejde og være med til at skabe noget nyttigt. --- Vi brænder for at give mennesker mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Det forudsætter, at vi tilpasser vores produktion til vores medarbejdere. Rummelighed går forud for alt andet. Med andre ord, så gør vi det så besværligt som muligt for os selv at drive forretning. Vi vil hellere skabe arbejdspladser til mennesker, som ellers ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet, end basere vores produktion på, at vores varer bliver fremstillet i Asien. Vi må derfor basere vores økonomi på, at vores indtjening kommer fra mange forskellige kanaler.” Af disse kanaler er de vigtigste salg af produkterne og salg af ydelser til jobcentre tæt på virksomheden.

 

Prioriteringen er altså klar: Virksomheden skal først og fremmest skabe rummelige arbejdspladser til mennesker, der af mange grunde står uden for arbejdsmarkedet, og det har – naturligvis – konsekvenser for produktion og økonomi.

 

Produktionsvirksomhed som metode MultiTakse
MultiTaskes hovedprodukt var tasker fremstillet af kasserede materialer, primært cykelslanger og store reklamebannere. Smarte kvalitetstasker lige til at indgå i galleriet af street fashion billeder. Da der på et tidspunkt var en artikel om virksomheden i Politiken og taskerne kunne købes på Politiken Plus, gik salget så stærkt, at produktionen ikke kunne følge med. Det gav naturligt en bekymring over, hvor meget man kunne presse medarbejderne, uden at det blev kontraproduktivt, altså et ”klassisk” dilemma på en rummelig arbejdsplads. Samtidig er det et eksempel på, hvor vigtigt det er at have sit værdigrundlag for øje og afveje, hvordan man arbejder med de to sider: det menneskelige og produktionen. Ikke primært for at skåne, men for at udfordre på en måde, der kan håndteres af medarbejderne, og som kan skabe progression i den beskæftigelsesmæssige indsats. I den forbindelse lyder én af refleksionerne fra Susanne Kjær, at man ved at studere de menneskelige resultater af arbejdet på en rummelig arbejdsplads som fx MultiTaske også kunne blive klogere på det brede spektrum af det menneskelige på det almindelige arbejdsmarked.

 

MultiTaske var fra sin opstart ét blandt 6 projekter, der fik en bevilling fra Københavns Kommunes metodeudviklingspulje. Puljen havde til formål at ”fremme metodeudvikling i beskæftigelsesindsatsen for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2.” Temaet for 2012 var ”En helhedsorienteret indsats, hvor beskæftigelses-, sundheds- og socialindsats sammentænkes/integreres.”

 

At bruge en produktionsvirksomhed som middel i en helhedsorienteret indsats har mange fordele og var et bevidst valg fra Erik og Susannes side. I modsætning til mere eller mindre meningstømte aktiveringskurser bliver deltagerne del af en reel produktion og et nødvendigt arbejdsfællesskab omkring at producere et smukt og nyttigt produkt. I den afsluttende eksterne evalueringsrapport om projekterne i metodeudviklingspuljen citeres da også en af deltagerne fra MultiTaske: ”Jeg sagde ja med det samme, fordi det med at drive en ”virksomhed” tiltalte mig meget. Jeg synes, det, der er allermest afgørende her, er, at man føler, at man har ansvar for den produktion, der er i gang, og jeg tror også, det er det, der gør, at man føler, at man kan så meget mere, end man troede man kunne. Man får det ansvar, og så finder man ud af, at det kan man godt leve op til, så svært er det jo heller ikke.”

 

Den enkelte og fællesskabet MultiTakse
At tage udgangspunkt i det enkelte menneske og opbygge tillid er en selvfølge i alt godt socialt arbejde, og Susanne Kjær fortæller som et eksempel på dette, hvordan hun ned i mindste detalje overvejede og sørgede for, at det først møde understøttede dette fokus. Når der kom brev fra kommunen om, at en borger var blevet henvist til projektet, blev vedkommende kontaktet med det samme, og der blev aftalt et besøg i MultiTaske inden for et par dage. Den evt. kommende medarbejder blev modtaget og budt velkommen i døren, og Susanne foreslog, at de startede med en rundvisning. Det er nemmere at tale afslappet sammen i den situation, end hvis man sidder på hver side af et bord, og undervejs kunne den besøgende stille spørgsmål og høre om produktionen og arbejdsopgaverne fra medarbejderne - få en fornemmelse af stedet og stemningen. Rundvisningen måtte gerne tage sin tid, så den værste nervøsitet lagde sig. Bagefter var det så tid til kaffe og den personlige samtale med Susanne.

 

Hvis nogen tænker, at en sådan overvejelse af detaljen er uinteressant eller noget af en overdrivelse, så er det vigtigt at huske, at det menneske, der er på besøg, af både fysiske og psykiske grunde ikke har været på det ordinære arbejdsmarked i måske mange år, at det har en forhistorie med mange nytteløse aktiveringer, at tilliden til ”systemet” kan ligge på et meget lille sted, og at både selvtilliden og håbet er borte.

 

Det var varianter af denne historie, der blev fortalt over kaffen og afslutningsvis blev mødt med en konkret udmøntning af MultiTaskes værdigrundlag: Hvis du har lyst til at arbejde her, så bestemmer du selv, hvor mange timer om ugen du kan klare, hvilken tid på dagen du vil møde, og hvilket arbejdsteam du vil være en del af. Timetallet er ikke afgørende, det vigtigste er, at du trives med det, du vælger at arbejde med.

 

Som regel blev det aftalt at starte næste dag, og som afslutning på besøget blev der taget et billede, der blev hængt op ved siden af billederne af MultiTaskes øvrige hold som en markering af, at den nye medarbejder var blevet en del af virksomhedens arbejdsfællesskab.

 

Struktur og fleksibilitet
Når man har været ledig i meget lang tid, er der brug for at få struktur på dagligdagen. På MultiTaske blev den nødvendige fleksibilitet over for den enkelte indlejret i en klar og fysisk tydelig strukturering på alle områder: Virksomheden havde til huse i en stor lejlighed på Nørrebro, hvor de forskellige lokaler med hver sit navn havde hver sin funktion. Arbejdsopgaverne inden for produktion og service, herunder daglig renholdelse og madlavning, var organiseret i en række arbejdsteam, der betød, at man var del af en gruppe med det samme. Samtidig gav det mulighed for at skifte opgaver, når det passede til den enkeltes udvikling og til de opgaver, der skulle løses. Arbejdsdagen og –ugen havde sin næsten ekstremt strukturerede tilrettelæggelse, synliggjort på den store tavle i GaffelSalen, der foruden billederne af alle, der var tilknyttet virksomheden, viste dagens arbejdsopgaver og de enkeltes mødetider.

 

Sådan så dags- og ugeplanen ud:
8.00 MultiTaske åbner
8.00 – 8.30 Arbejde med opgaver
8.30 – 8.45 Morgenmad
8.45 - 10.15 Arbejde med opgaver
10.15 - 10.30 Fællesmøde med sang og dagens informationer fra teams mm.
10.30 - 10.45 Pause
10.45 - 12.00 Arbejde med opgaver
12.00 - 12.45 Frokost.
12.45 - 15.00 Arbejde med opgaver
15.00 - 15.15 Pause
15.15 - 16.00 Arbejde med opgaver

 

Mandag og fredag
13.30 – 14.30 Træning i fitnesscenter for interesserede
Onsdag
9.45 – 10.00 SLIP spændingerne OG SLAP af for interesserede
Torsdag
14.30 – 15.30 Torsdagsmøde for interesserede. Om ugens successer – vanskeligheder – meddelelser – diskussioner – beslutninger – evt. kagespisning osv.

 

Som det fremgår, er både fællesskabet og det individuelle hensyn indlejret i strukturen – Erik og Susanne bruger også ordet ritualer om arbejdsdagens opbygning: Formiddagssamlingen, hvor alle som regel er mødt, indledes med en sang, man samles omkring et godt måltid midt på dagen, og på torsdagens opsamlingsmøde er der god plads til lidt af hvert. Samtidig er dette møde et tilbud ”for interesserede” ligesom tilbuddene om fitness og afspænding. Der skal være plads til den fleksibilitet, den enkelte behøver for at føle sig stærk nok til at tage næste skridt mod en bedre kampform.

 

Helhedsorienteret indsats MultiTakse
Metodeudviklingspuljen efterspurgte helhedsorienterede projekter på tværs af sociale, beskæftigelsesfremmende og sundhedsmæssige indsatser. På MultiTaske var de tre aspekter integreret i dagligdagens fleksibilitet og struktur. Sundheden blev tilgodeset ved dagens måltid og ved tilbud om motion – god medarbejderpleje som på en ordentlig ordinær arbejdsplads. Som en del af arbejdet med sundhedsfremme var der tillige tilknyttet en frivillig farmaceut, som vejledte i medicin og individuel forståelse af virkning/bivirkning. Arbejdsevnen blev trænet og udviklet gennem deltagelse i arbejdsdagen og produktionen, der også styrkede det sociale i betydningen at fungere i og være del af et fællesskab. Den enkeltes sociale problemer tog man op, når der var brug for det. Ledelse og medarbejdere arbejdede tæt sammen, tilbagerapportering til kommunen blev fx lavet i fællesskab og var samtidig en meningsfuld status på medarbejderens indsats og placering i produktionen.

 

Hvad vil du sige til kommunerne?
MultiTaske var meget udadvendt og aktiv på nettet: Det meste af salget var via webshop, hjemmesiden var interessant og informativ læsning, og på Facebook blev små og store begivenheder lagt ud, bl.a. mange korte videoklip. Disse kan nu ses på YouTube under Taskeriet og er herlige dokumentationer af virksomhedens liv – og af bestræbelserne på at føre den rummelige arbejdsplads videre. Hvad angår perspektiveringen af sådanne arbejdspladser og det rummelige arbejdsmarked, se fx daværende socialborgmester Mikkel Warmings udtalelser efter et besøg i virksomheden i marts 2013 og advokat Line Barfods efter besøg i december samme år.

 

Se også Julestemmen #4, hvor Erik fortæller, hvad han ville sige til beslutningstagerne i kommunerne, hvis de spurgte ham, nemlig bl.a.: ”Her har I en enestående mulighed for at give nogle af jeres borgere et tilbud, hvor de mærker på egen krop, at de ændrer deres situation. I vil spare penge på andre områder (det sociale, misbrugsområdet og på sigt på kontanthjælpen). Vi kan give mennesker lysten og troen tilbage – det er det særlige, vi kan, fordi vi kan give plads i et fællesskab og kan rumme det hele!”

 

Hvad svarede Københavns Kommune?
Nogle beslutningstagere i kommunen gav puljemidler til at udvikle netop denne mulighed og til at evaluere den. Men da forsøgsperioden var udløbet, gik skærmen i sort!

 

Sagsbehandlerne kunne ikke forstå, hvad der var blevet af MultiTaske, som de har haft et godt samarbejde med og gerne vil bruge fremover. Så de ringer og spørger: Hvor er I blevet af? Jo, virksomheden er der stadig, men tilbuddet er taget væk og er ikke længere en af de muligheder, sagsbehandlerne kan bruge, når de skal købe en indsats til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. En indsats, som skal være helhedsorienteret – sådan som forsøgspuljen havde ønsket det og resultaterne havde bekræftet. Den indsats findes nu, men må ikke længere bruges!

 

Nogle beslutningstagere gav puljemidler til at udvikle en helhedsorienteret indsats, som ikke må bruges efter forsøgsperiodens udløb. Glemte de samme beslutningstagere at tænke videre frem? Eller tænkte andre beslutningstagere ud fra andre logikker uden sammenhæng med forsøgspuljen og fagligheden?

 

Hvad enten det er den ene eller anden eller en tredje forklaring, er det absurd og en umulig ”samarbejdsudfordring”! Og taberne er i sidste ende de udsatte borgere, som netop skulle få en chance i de socialøkonomiske virksomheder med rummelige arbejdspladser. 

 

MultiTakse

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981