Podcasts for sociale iværksættere

 

På nettet kan man finde masser af podcasts, der kan inspirere sociale iværksættere i deres arbejde med at skabe positive sociale forandringer.

 

En podcast er i bund og grund en gratis radioudsendelse, som man kan lytte til på computer eller smartphone. Man kan finde podcast om alt fra interviews med inspirerende sociale forandringsagenter til nyt om nogen af de store sociale problemer verden står over for. Og man kan lytte når som helst og hvor som helst.
Vi har samlet en lille liste over websites, hvor man kan finde podcasts der kan inspirere sociale iværksættere herunder. 

 

Inspiring Social Entrepreneurs
Inspiring Social Entrepreneurs producerer podcasts med erfarende og succesfulde sociale entreprenører og forandringsagenter, der arbejder for at skabe en bedre verden. Arbejdet som social entreprenør kan være yderst tilfredsstillende men også meget udfordrende. Sociale entreprenører skal skabe balance mellem forretning og sociale mål for at få succes, og skal ofte arbejde under meget udfordrende omstændigheder med begrænsede ressourcer. Det kan ofte være en ensom rejse.
Inspiring Social Entrepreneurs deler inspirerende historier, for at vise højdepunkter og lavpunkter, for at lærer hvordan har kunnet bevare inspirationen og for at dele indsigter, der kan hjælpe sociale entreprenører på alle stadier af deres rejse.
Vært for de mange podcasts som Inspiring Social Entrepreneurs har produceret er Fergal Byrne der har skrevet om iværksætteri og forretning i de sidste 20 år bl.a. for Financial Times og The Economist Intelligence Unit. Med udsendelserne vil han gerne være med til at sprede nyhederne om det fantastiske arbejde, som sociale entreprenører gør rundt omkring i verden. Ud over sit arbejde for Inspiring Social Entrepreneurs har Fergal Bryne interviewes ansvarlige forretningsledere til Social Venture Network og non-profit fundraisere til Sofii.  
Man kan pt. finde 71 udsendelser på Inspiring Social Entrepreneurs side.
Hør mere på: inspiringsocialentrepreneurs.com

 

The Impact Podcast
Organisationen Innov8social har også produceret en lang række podcasts om social effekt gennem virksomhedsdrift, innovation og ledelse. Vært Neetal Parekh taler med sociale entreprenører eller rapporterer fra events omkring social innovation, bæredygtighed og socialt iværksætte. Man kan pt. finde 71 udsendelser Innov8socials side.
Hør mere på: innov8social.com/podcast

 

The Social Enterprise Podcast
The Social Enterprise Podcast er en månedlig podcast med Rupert Scofield som vært. Rupert Scofield, der er forfatter til ‘The Social Entrepreneur’s Handbook’, ser på udfordringerne ved at starte, opbygge og drive en socialøkonomisk virksomhed.
Der er udsendelser med etablerede sociale iværksættere, som deler deres indsigter og erfaringer.
Hør mere på: socentpodcast.org

 

The ChangeMakers Podcast
Hver uge taler, Andréa Ranae med opsigtsvækkende kvindelige iværksættere og forandringsagenter, som gør en forskel gennem deres liv og arbejde. Udsendelserne er for kvinder med en dyb trang til at ville forandre verden.
Hør mere på: andrearanae.com/podcast

 

PRI Social Entrepreneurship Podcast  
PRI’s Social Entrepreneurship Podcast sætter fokus på forandringsagenter, som førsøger at finde kreative, innovative og bæredygtige løsninger på tilsyneladende uløselige problemstillinger som fattigdom, klimaforandringer og global sundhed.
Hør mere på: tunein.com/radio/PRI-Social-Entrepreneurship-Podcast-p189385

 

Social Entrepreneur
Denne podcastserie, der har Tony Loyd som vært, er for sociale iværksættere på et tidligt stadie og for dem, der vil skabe en positiv effekt i verden. Her kan man høre, hvad der har inspireret de sociale iværksættere til at gå i gang, hvilke udfordringer de har og hvilke løsninger de skaber.
Hør mere på: tonyloyd.com

 

The Social Entrepreneurship Diaries
The Social Entrepreneurship Diaries er Andreia Barbosa personlige beretning fra hendes rejse blandt sociale iværksætter i Europa.
Hør mere på: sediaries.org/episodes

 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981