Online CBS kursus i social entreprenørskab

 

15.01.2018

 

CBS i København er fra december 2017 begyndt at køre et special kursus i socialt entreprenørskab for alle med interesse i feltet.

 

Allerede i 2014 lancerede CBS en række kurser i social entreprenørskab på MOOC platformen (Massive Open Online Course) Coursera. Efter at have restruktureret kursusmaterialet, relancerede CBS i 2014 kurserne som tre på hinanden følgende specialkurser, som er åbne for alle der er interesserede i social entreprenørskab, hvad enten de bare er nysgerrige i forhold til emnet, allerede har en ide til en socialøkonomisk virksomhed eller er godt i gang med at drive en socialøkonomisk virksomhed.
Professor i Social Entrepreneurship Kai Hockerts fra CBS er underviser på specialkurset, og her lærer deltager, hvordan de kan skabe social effekt gennem social entrepreørskab.

 

Kurset introducerer forskellige eksempler på social entreprenørskab og og guider de studerende gennem en process, hvor de får lov til at etablere en socialøkonomisk virksomhed, der kan løse en social eller miljømæssig problematik.
De studerende inddeles i teams, hvor de de sammen med de andre deltagere skal studere en problematik for at lære mere om kilden til problemet.
Kurset gennemgår forskellige værktøjer og rammer til at identificere muligheder og støtter teamene i at udvikle en ide. De studerende arbejder gennem alle tre kurser på en forretningsplan for ideen og slutter hele forløbet af med at have en færdig forretningsplan.

 

Specialkurset (The Social Entrepreneurship specialization) består af tre delkurser “Identifying Social Entrepreneurship Opportunities”, “Social Business Model and Planning for Social Innovation” og “Unleashing the Impact of your Social Enterprise” og det kører fortløbende, således, at der starter kurser med nye deltagere hver femte uge.
For et deltagergebyr på 39 dollars om måneden, kan man få adgang til kursusmaterialet, der består af videoer, literature og casestudier. Samtidig får man adgang til et fællesskab af interesserede i social entreprenørskab, som man kan arbejde sammen med.
CBS tilbyder også muighed for at man kan følge kurset gratis, hvilket betyder, at man vil have adgang til kursus materialet, men man får ikke opgaver i løbet af kurset, ligesom man ikke får et kursusbevis efter at have gennemført kurset.

 

Kurset er egnet for mennesker med forskellige niveauer af vide om social entreprenørskab og for deltagere, der er i forskellige stadier i forhold til at starte deres egen socialøkonomiske virksomhed. Det tilbyder mange forskellige nyttige værktøjer og støtte i forhold til processen omkring at udvikle en ide, at designe en forretningsmodel og starte en virksomhed samt at udvide og skalere sin socialøkonomiske virksomhed.

 

Læs mere om kurset på her

 

Spørgsmål om kurset kan rettes til Aafke Diepeveen, adi.msc@cbs.dk

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981