Odense Kommune sætter fokus på socialøkonomi

 

14.08.2017

 

Odense Kommune sætter gennem tre arrangementer i efteråret 2017 fokus på socialøkonomiske virksomheder. Det sker øge opmærksomheden på området og for at hjælpe de socialøkonomiske virksomheder i kommunen og på Fyn som sådan.

 

d. 8. september 2017 afholdes ”Leverandør dag” på Odense Rådhus kl. 9-15
Det kan være svært for virksomheder at gennemskue, hvordan man kommer i betragtning som leverandør til en kommune, og hvordan kommunens indkøbsprocesser foregår. Det gælder særligt for små- og mellemstore virksomheder her iblandt socialøkonomiske virksomheder. Odense Kommune vil gerne i tættere dialog med erhvervslivet om indkøb og udbud og inviterer derfor til leverandørdag.
Dagen vil bestå af en kombination af faglige oplæg og mulighed for at besøge forskellige stande, hvor vores fagpersoner kan hjælpe med at besvare spørgsmål. Kommunen håber, at dagen kan bidrage til, at indkøber og leverandører sammen kan bliver klogere på de opgaver og udfordringer, som man især har.
På dagen er der bl.a. oplæg af Cecilie Schwartz Førby, indkøbschef for Odense Kommune, Peter Nørgaard fra Creative Company og den socialøkonomiske virksomhed Fix`n`Bike. 
Læs mere om Leverandør dagen og tilmeld dig her 

 

d. 26. oktober afholdes Workshop for socialøkonomiske virksomheder på Stjerneskibe Havnegade 29 i Odense kl. 14-17.30
Til arrangementet vil den amerikanske specialist i social entreprenørskab og innovation, Cynthia Hellen, med eksempler fra amerikanske social økonomiske virksomheder give et bud på, hvordan hele tanken om social økonomisk virksomhed kan udnyttes i den moderne digitale storytelling og branding. Workshoppen er for alle, der arbejde med social økonomiske virksomhed, og som ønsker at sætte øget fokus på socialøkonomiske virksomheder på Fyn.
Det er tanken at arrangementet skal være med til at starte og styrke et netværk for socialøkonomiske virksomheder på Fyn.
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her 

 

d. 15. november afholdes landsdækkende konference for socialøkonomiske virksomheder på Stjerneskibet, Havnegade 29 i Odense
Programmet er under udarbejdelse. Men der vil blive tale om en eftermiddag hvor kommunen inviterer socialøkonomiske virksomheder til at fortælle om deres arbejde og successer for at de gode historier kan inspirere andre, der overvejer at starte socialøkonomisk virksomhed.

 

Spørgsmål vedr. arrangementerne kan rettes til kontaktperson for socialøkonomiske virksomheder i Odense Kommune
Lene Høxbro Larsen
Tlf.: 21 44 65 61
Mail.: lenln@odense.dk

 

Se også Odense Kommunes folder for socialøkonomiske virksomheder her

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981