Nyt KL udspil om voksensocialområdetFælles om fremtidens socialpolitik

 

KL præsenterede sit nye udspil om voksensocialområdet ’Fælles om Fremtidens Socialpolitik’ d. 11. maj på KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum 2017. Udspillet omtaler bl.a. socialøkonomiske virksomheders potentiale i forhold til at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet.

 

Udspillet indeholder en række handlingsanvisende anbefalingerne, som er inddelt i en række temaer: Med rehabilitering som afsæt. At det er socialt at tænke beskæftigelse. At boligen er ramme for det gode liv, og at vi skal have et helhedssyn på tværs af sektorer samt mere praksisnær viden om effekt af de sociale indsatser.

 

Udspillet slår fast: ”… at velfærd er et fælles anliggende og skabes i et samspil med den enkelte borger og dennes netværk, kommunens ledere og medarbejdere, virksomheder, civilsamfundet og lokalsamfundets øvrige aktører. Fremtidens socialpolitik bør basere sig på mere end den offentlige sektors evne til at stille ydelser og tilbud til rådighed for borgerne. Vi har alle et fælles ansvar for, at flere kan få mulighed for at mestre deres eget liv”.

 

Under punkt 4 i udspillet ”Det er socialt at tænke beskæftigelse” nævnes bl.a. Aarhus kommunes projekt ”Borger tager teten” som godt eksempler på en indsats der styrker borgernes egen mestring.
Projektet løber frem til marts 2018 og gennemføres af Jobcenter Aarhus i samarbejde med SUS og Social+ og støttes af VELUX fonden.
Her får 100 borgere i den toårige forsøgsperiode mulighed for at bruge op til 50.000 kr. på det, som de selv finder mest nødvendigt og meningsfuldt for at komme tilbage i job.

 

Under punkt 4 nævnes også, at socialøkonomiske virksomheder har et stort potentiale i forhold til at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet: ”Socialøkonomiske virksomheder har allerede et særligt fokus på at tage et socialt ansvar og inkludere borgere med udfordringer på arbejdspladsen. Som kommune kan det være en fordel at tage aktiv stilling til om, og eventuelt hvordan, man vil arbejde med socialøkonomiske virksomheder og fx udarbejde en strategi for fremtidige samarbejder. Med den rette model kan der være et stort potentiale i at indgå i et partnerskab med denne type virksomheder”.

 

Hele udspillet kan læses her

 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981