Motivér den frie viljeMotivér den frie vilje

 

Motivér den frie vilje er en ny bog om rekruttering og fastholdelse af frivillige fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Bogen lanceres ved et arrangement d. 19. maj i København.

 

"Motiver den frie vilje – en antologi om rekruttering og fastholdelse af frivillige”, der er den fulde titel på bogen, indeholder 11 indlæg skrevet til rådgivere og konsulenter, der til dagligt hjælper og understøtter frivillige og ansatte i arbejdet med rekruttering og fastholdelse af frivillige. Det kan f.eks. være i en lokal gruppe af frivillige, en forening, et frivilligcenter, på en kommunal institution mv.
Artiklerne formidler med udgangspunkt i analyser, viden og praksiserfaringer forskellige perspektiver, redskaber og opmærksomhedspunkter om den gode frivilligpleje.

 

Antologien "Motivér den frie vilje" er afslutningen på et 4-årige projekt Foreningsfundamentet, der fra 2012-2015 har arbejdet for at styrke kompetencerne for frivillige og ansatte i frivillige sociale initiativer, som arbejder med rekruttering og fastholdelse af frivillige.
Bogen og projektet er finansieret med midler fra den nationale civilsamfundsstrategi på opdrag fra Social- og Integrationsministeriet.

 

Man kan høre mere om rekruttering og fastholdelse af frivillige og få sit eget gratis eksemplar af den nye bog med hjem, hvis man deltager i lanceringsarrangementet for bogen, der finder sted hos MBK A/S, Pilestræde 61, 1. sal, København K den 19. maj fra klokken 16.30 – 18.30.

 

Læs mere her

 

Forudbestil: Motiver den frie vilje her 

 

Man kan tilmelde sig lanceringsarrangementet her 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981