Lederne investerer 7,5 million i Social Foodies

 

Den faglige organisation faglig organisation Lederne har investerer 7,5 millioner kr. i den socialøkonomiske virksomhed Social Foodies.

 

Ifølge Ledernes formand, Svend Askær, ser han det som Ledernes pligt at tage ansvar for de fælles problemer både i Danmark og globalt. Svend Askær ser også investeringen, som en langsigtet investering, idet han forventer, at Social Foodies er langt mere værd om 10 år.

 

Direktør for Social Foodies, Thor Thorøe, håber at Ledernes investering vil danne trend, så flere traditionelle virksomheder og fonde begynder at foretage investeringer i socialøkonomiske virksomheder.

 

Social Foodies driver blandt andet en chokoladefabrik i Sydafrika og foreløbig syv chokolade- og isbutikker i Danmark. 6 i Københavnsområdet og en i Aarhus. Virksomheden hjælper og samarbejder med flere sociale væresteder omkring jobskabelse, og de chokolader, der sælges i Danmark, bliver håndlavet af ansatte på virksomhedens fabrik i Sydafrika.
I fremtiden vil man også gerne investere i en biodynamisk farm i Uganda.

 

Svend Askær mener at Ledernes investering både er med til at gøre en forskel i Danmark for mennesker, der ellers ville have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, mens den også er med til at sikre, at mennesker i den tredje verden kan brødføde sig selv.

 

For Social Foodies betyder investeringen, at virksomheden ikke behøver at tage dyre lån fra den finansielle sektor samtidig med at den giver mulighed for at søsætte nye projekter og ideer.

 

I forbindelse med investeringen er direktør i Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris indtrådt i Social Foodies bestyrelse.

 

Læs mere om Social Foodies på: www.socialfoodies.dk

 

Kilde: Lederne 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981