KARL’s Sommercamp

 

KARL’s Sommercamp er et initiativ som arrangerer en teltferie, med alt betalt, for 3000 børnefamilier i Danmark, der ikke selv har råd til ferie. Ferien finder sted i uge 29, 2014 på Vandel Flyvestation.

 

Ideén bag projektet er at give børnene en god ferie, så de kan komme hjem med en rigtig sjov oplevelse i bagagen, de kan dele med deres venner, når ferien er slut. Forældrene skal samtidig have en oplevelse med deres børn, som de normalt ikke vil kunne give dem. Og endelig er ideen, at der skabes et frirum, så forældrene føler, at de også er på ferie.

 

Til forskel fra andre projekter, der sender familier på ferie, adskiller KARL’s Sommercamp sig især på ét punkt: Sommercampen er en ferie. Børn og voksne skal ikke hjælpe til eller arbejde for at holde udgifterne nede – de skal holde ferie!

 

Sommercampen sponseres af fonde, sponsorater og donationer fra privatpersoner og erhvervslivet, ligesom et stort antal af frivillige bruger deres tid til at gøre en kæmpe indsats både før, under og efter campen.

 

Bag projektet står foreningen Kunsten at redde liv, deraf navnet KARL. Projektleder er virksomheden LoMoVision og eventbureauet AllStars-Event samt cateringfirmaet Chef2Go med kokken Brian Pedersen i spidsen fungerer som katalysatorer.

 

Projektet søger frivillige, så hvis du har lyst til at være med, kan du melde dig her

 

Læs mere om Karl´s Sommercamp: Klik her!

 

 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981