Kamoon - ny café i Holstebro

 

Kamoon er en nystartet multikulturel café i Holstebro med socialøkonomiske ambitioner.

 

I september blev dørene slået op til en ny café i det multikulturelle boligområde Trekanten i Holstebro.
"Kamoon" - der betyder "spidskommen" på arabisk - tilbyder café-mad og catering med en blanding af dansk og arabisk mad med international inspiration.
Produktionsskolen Nordvestjylland står for den daglige drift af caféen, der er etableret med henblik på at knytte lokale minoritetskvinder og unge uden uddannelse tættere til arbejdsmarkedet igennem job- og praktik-muligheder.

 

Café Kamoon ønsker at kombinere kommerciel forretning med at løse sociale opgaver og arbejder således på at blive en socialøkonomisk virksomhed. Arbejdsopgaverne med madlavning og cafédrift giver mange muligheder for opkvalificering og forbedring af sprogkundskaber for de mennesker der engageres i projektet.
Café Kamoon er en del af Projekt Den Grønne Trekant, der er et samarbejde mellem Holstebro Kommune, Produktionsskolen Nordvestjylland, Lejerbo, Boligselskabet Holstebro og Boligselskabet Sct. Jørgen.
Projektet er støttet af det tidligere Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

 

Kamoons facebookside kan ses her 

 

Caféens hjemmeside www.kamoon.dk er under opbygning.

 

Kilde: www.holstebro.dk, http://m.folkebladetlemvig.dk

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981