JBJ Soul KitchenJBJ Soul Kitchen

 

The Soul Kitchen er en såkaldt ”Community Restaurant”, som er etableret af rockstjernen Jon Bon Jovi og hans kone Dorothea.

 

Idéen med restauranten er at skabe et spisested, hvor ALLE er velkomne. Her kan enkeltpersoner eller familier spise varm og nærende mad i varme omgivelser og møde sine naboer.


Eftersom tiderne er hårde for mange mennesker i USA tilbyder restauranten, de der ikke har råd til at betale for maden i stedet kan udføre frivilligt arbejde i Soul Kitchen som betaling.
Som frivillig kan man både hjælpe med at lave mad, vaske op og betjene restaurantens gæster.
Det frivillige arbejde fungere også som en form for jobtræning i fødevareindustrien.

 

Soul Kitchen serverer en treretters menu baseret på det amerikanske køkken og bestående af valgfri suppe eller salat, efterfulgt af en valgfri fiske-, kød- eller vegetarret. Til slut er der friskbagt dessert. AL maden er lavet af lokale og muligt Økologiske ingredienser.

 

Restauranten har ingen prisliste, men som vejledning dækker en donation på 10 dollars udgifter til hvert måltid. Alt hvad man betaler der ud over er med til at dække udgiften for en andens måltid efter ”pay it forward” princippet.

 

Soul Kitchen restauranten ligger i Red Rock lige syd for New York, men i løbet af foråret 2016 åbner endnu en Soul Kitchen i Toms River ligeledes syd for New York.
Restauranten har i øvrigt været inspiration til det vegetariske spisested Café Soul Kitchen, der er en del af den socialøkonomiske virksomhed Soul Shine  i Aarhus.

 

Læs mere om Jon Bon Jovis Soul Kitchen her

 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981