Invitation til deltagelse i Socialøkonomiske Julemarked

 

SED afholder 3. december 2016 kl. 10-16 et socialøkonomisk julemarked i samarbejde med MarselisborgCentret i Aarhus.

 

Vi inviterer en række socialøkonomiske virksomheder fra lokalområdet til at bidrage med salg af bæredygtige produkter og information om hvordan de inddrager social og miljømæssig bæredygtighed i deres arbejde som virksomhed.

 

Programmet er stadig under udvikling, men generelt vil dagen vil byde på salg af socialøkonomiske varer, fernisering af kunstudstilling, samt forskellige typer af formidling omkring socialøkonomi og social og miljømæssig bæredygtighed. Med afholdelse af det socialøkonomiske julemarked ønsker vi at

· oplyse om socialt iværksætteri og give indsigt i hvordan man som borger gennem køb af varer og ydelser kan bidrage til social og økonomisk bæredygtighed
· udbrede kendskabet til socialøkonomiske virksomheder
· styrke netværket og samarbejdsrelationerne mellem socialøkonomiske virksomheder og relevante samarbejdspartnere

 

Dette vil vi gøre ved at give de besøgende på markedet mulighed for møde en række forskellige virksomheder som i hverdagen arbejder socialøkonomisk, købe en bæredygtig julegave af høj kvalitet og møde forskellige virksomheder der i hverdagen arbejder socialøkonomisk.

 

En række socialøkonomiske virksomheder og foreninger fra Aarhus-området har allerede givet tilsagn om at deltage, men vi har stadig ledige pladser på julemarkedet. Derfor inviterer vi hermed til at byde ind hvis I har lyst og mulighed for at være med til at iværksætte Aarhus første socialøkonomiske julemarked.

 

Hvis I har lyst til at være med eller ønsker at høre nærmere, så skriv til hannem@socialeentreprenorer.dk senest 24.oktober.

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981