I Like LocalI Like Local

 

I Like Local er et hollandsk socialøkonomisk rejsebureau, der giver rejsende mulighed for at booke autentiske rejseoplevelser direkte fra lokale beboere i Asien og Afrika.

 

Virksomhedens mål er dels at give rejsende en enestående oplevelse og dels at skabe indkomst til små lokalsamfund.
De lokale værter byder selv ind med forskellige former for rejser og en pris. Det kan f.eks. være et besøg på en økologisk teplantage, en sightseeing i Mumbais slum eller et ophold hos en praktiserende buddhist. De lokale værter beholder 100% af den pris de tager for ophold eller besøg. Like Local opkræver ikke noget fra dem.

 

Stifteren af virksomheden, Sanne Meijboom, sagde sit arbejde op i 2011 for at rejse rundt i verden. Hendes fascination af andre kulturer og hendes ønske om at skabe social forandring, var baggrunden for at starte I like Local.
Turistbranchen er mange steder i verden en driver for økonomisk vækst og indkomst, men mange af pengene kommer de mennesker i lokalområderne, der virkeligt har brug for dem til gode.
Fattigdom er en af de helt store globale udfordringer, som Sanne gerne ville adressere. Ved at starte et rejsebureau der forbinder de rejsende direkte med de lokale besøgssteder, har Sanne give et bud på en anden model, som kan være med til at hjælpe hårdtrængte lokalområder og potentielt kan være med til at transformere rejsebranchen.
I Like Local´s koncept er også med til at bringe kulturer sammen på en ny og mere ligeværdig måde, hvor kan opstå større forståelse for andre mennesker.

I Like Local

I nogle tilfælde er det ikke muligt at arbejde direkte med de enkelte lokale, fordi de ikke alle taler engelsk. Hvis det ikke er muligt arbejder I Like Local med lokale NGO'er, som kører lokalt baserede turistprojekter, for at hjælpe fattige samfund med at få ekstra indtægter eller små lokale rejsebureauer, der støtter lokalsamfund ved at tilbyde indbyggerne jobs, give dem procenter af overskuddet, give dem uddannelse og / eller fokuserer på miljøvenlige løsninger.
I Like Lokal udvælger alle samarbejdspartnere med stor omhu for at værne om virksomhedens principper.

 

Indtil nu har virksomheden samarbejdet med 1300 lokale værter i 18 lande i Asien og Afrika og haft 14.500 rejsende.
Virksomheden vil gerne udvide med endnu flere lokale værter på de nuværende 18 destinationer og vil også gerne tilbyde I Like Local i 10 nye lande Myanmar, Mongolien, Syd Afrika, Zimbabwe, Ghana, Namibia, Zambia, Ethiopien, Marocco and Ægypten.
Derfor fører I Like Local i øjeblikket en crowdfundingkampagne på startsomegood.

 

Hvis man har lyst til at bakke op om I Like Locals arbejde kan man støtte deres crowdfundingkampagne her 

 

Læs mere om I like Local på: www.i-likelocal.com

 

Se også video hvor stifteren Sanne Meijboom introducerer I Like Local her 

 

FOTO: from I Like Local website

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981