Humaniq - Digital bank til verdens fattige

 

Den sociale iværksætter Dinis Guarda har startet sin virksomhed Humaniq, for at give de at give fattige i den 3. verden mulighed for at have en bank og få adgang til finansielle ydelser og digital økonomi. Ca. 3,5 milliarder mennesker har ikke mulighed for det i dag.

 

Humaniq blev lanceret i 2016 med en vision om at skabe en verden, hvor alle har adgang til en bank og finansielle transaktioner for på den måde at løfte masser af mennesker ud af fattigdom. Dinis Guarda regner med at ca. 2 milliarder mennesker potentielt vil kunne nås med Humaniq´s ydelser.

 

Humaniq tilbyder en biometrisk blockchain app, hvor login sker gennem ansigtsgenkendelse. Appen kan bruges i enhver simpel smartphone enhed, og kan give alle disse mennesker adgang til chats, wallets (digital tegnebog), betalinger, mikrolån, peer to peer-lån.

 

Målgruppen for Humaniq er mennesker i 3. Verdenslande der lever for under 2,5 dollars om dagen. Mange internationale og lokale finansielle institutioner er slet ikke gearede til at servicerer disse mennesker. De fleste af dem har alligevel adgang til en smartphone, og Humaniq mener at man kan støtte denne gruppe af mennesker ved at tilbyde dem en app løsning der er nem og sikker at bruge.

 

Humaniq har kørt enkelte test af appen i Afrika, Indien og Brasilien, men har i juli 2017 igangsat et større pilotprojekt i Ghana, hvor man tilbyder 18-40 årige smartphone brugere værktøjer til at kunne foretage betalinger og chat. Senere vil man så udvide projektet til også at omfatte værktøjer til at låne og modtage penge.
Humaniq vil anvende erfaringerne fra projektet til at tage de næste skridt.

 

Læs mere om Humaniq på: https://humaniq.com/

 

Se også video på youtube om Humaniq her og her 

 

Kilde: Huffington Post 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981