Holdingselskaber kan hjælpe socialøkonomiske virksomheder med at vokse

 

I en artikel i Stanford Social Innovation Review ser direktør i Big Socity Capital, Travis Hollingsworth på hvordan holdingskabskonstruktionen kan være en hjælp for socialøkonomiske virksomheder når de skal vækste.

 

Der er stor forskel på størrelsen på den typiske traditionelle virksomhed og den typiske socialøkonomiske. Undersøgelser i England (Social Enterprise Market Trends) viser at den typiske socialøkonomiske virksomhed er tre gange mindre end den tilsvarende traditionelt drevne virksomhed. Og meget få når en størelse der bringer dem på Fortune 500 listen.

 

Indtil nu har den mest anvendte tilgang til at få en organisation til at vækste været at indskyde vækstkapital, men Travis Hollingsworth sætter sprøgsmålstegn ved om det er den bedste vej at gå for socialøkonomiske virksomheder.
Et holdingselskab er en paraplymodel som kan hjælpe mindre enheder med at vokse, og det vil kunne give socialøkonomiske virksomheder mulighed for både at fungere som små enkelte og stor virksomhed på samme tid. Ved at samle de almindelige virksomhedsfunktioner administration, regnskab, HR mm. Kan de socialøkonomiske virksomheder spare ressourcer og kan bruge kræfterne på at fokuserer på deres sociale mission.

 

I Frankrig har Groupe SOS opbygget et socialøkonomisk holdingselskab fra bunden. I 2013 genererede virksomheden 750 millioner dollars i omsætning i de 45 virksomheder som var del af holdingselskabet og havde 11.000 mennesker ansat.
Konstruktionen giver større handlefrihed og råderum for mindre socialøkonomiske virksomheder, større mulighed for finansiering, medvirker til mere innovation og mere vækst. Groupe SOS er i perioden 2002 – 2013 er virksomheden således vokset med 30% om året.

 

Læs hele Travis Hollingsworth´s artikl i Stanford Social Innovation Review: Klik her! 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981