Højere skattelettelse for sociale investeringer i England

 

Fra april 2017 forhøjes skattefradraget for sociale investeringer i England (f.eks. i socialøkonomiske virksomheder) til det femdobbelte.

 

Den engelske regering vedtog i 2014 Social Investment Tax Relief (SITR), der er en skattelettelse på 30 procent til sociale investorer. Skattelettelsen gives til enkeltpersoner som investerer i godkendte sociale organisationer. 30 % af den investering bliver tilbagebetalt til investoren, som en reduktion i dennes indkomstskat for det pågældende år. Så en investor der låner en socialøkonomisk virksomhed 10.000 pund vil altså kunne få en skattelettelse på 3.000 pund på indkomstskatten det pågældende år.

 

Med SITR har den engelske regering ønsket at styrke det sociale investeringsmarked og generere investeringer til velgørende organisationer, socialøkonomiske virksomheder og andre initiativer i den sociale sektor. Indtil nu har de organisationer og virksomheder, der findes berettigede til det, kunnet modtage investeringer på op til 293,000 pund over en tre årig periode, som investorerne kan få skattelettelser for.
Fra og med april 2017 vil det beløb, som man kan investere i en socialøkonomisk virksomhed og dermed få skattelettelse for, så stige markant til 1,5 millioner pund.
Fordi investorer får skattelette for deres investering vil de socialøkonomiske virksomheder sandsynligvis kunne mærke en fordel i form af lavere rentesats end de vil kunne opnå fra banker eller andre låneordninger.
Den gennemsnitlige kapitalomkostning for aftaler indgået i de første to og et halvt år, som ordningen har kørt har været 4,8% ifølge en analyse fra NPC, der er en tænketank under Big Society Capital. De virksomheder, der modtager investeringer, slkal først begynde tilbagebetalingen efter tre år.
Selv om der i de første to og et halvt år ordningen har kørt kun er investeret 3,4 millioner pund i 30 organisationer mener Annika Tverin, direktør of Social Finance at sociale investeringer er stigende, hvilket også bekræftes af internationale tendenser. Derfor udvider den engelske regering nu også ordningen for at skubbe gang i det potentiale der er i de sociale investeringer i England.

 

Læs mere her 

 

Kilde: Financial Times

 

Se the Social Investment Tax Relief: Klik her! 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981