Haverefugiet i SorøHaverefugiet i Sorø

 

Haverefugiet i Sorø arbejder med at hjælpe mennesker med stress. Refugiet arbejder på sigt på at blive en regulær socialøkonomisk viksomhed.

 

Refugiets primære mål er at rehabilitere sygemeldte stressramte, så de kommer tilbage i arbejde. Herudover tilbyder Haverefugiet ophold i naturen til mennesker med en kronisk lidelse.
Endelig har Haverefugiet åbent hus for studerende, virksomheder og andre foreninger til gensidig inspiration. Haverefugiet består af en 3500 m2 stor terapihave, og haven indeholder de 8 hovedkarakterer som Alnarps terapihave også er bygget op om: Det rolige, det vilde, det artsrige, det rumlige, det åbne, det private, det sociale og det kulturelle rum
Haverefugiet desuden adgang til et større skovområde samt engområder og grusgrav lige ved siden af haven.

 

Haverefugiets historie
Haverefugiet var oprindelig en stor projekt ide om at starte en erhvervsdrivende fond og bygge et større havekompleks til 24 millioner, som ikke kunne realiseres da det ikke lykkedes at skaffe midlerne.
I stedet valgte to af folkene bag ideen Ella Hilker og Jakob Ørtoft i 2011 at gå i gang med det de umiddelbart havde nemlig en privat have, ledige erhvervslokaler og en kontrakt med Danmarks Lærerforening om at starte haveterapi for stressramte lærere. Herudover var der flere lokalt interesserede, som gerne ville arbejde for at udbrede kendskabet til have terapi, hvilket var grundlaget for at danne en frivillig forening, som i dag har 40 medlemmer. Der er tale om både personlige og virksomhedsmedlemskaber.

 

Daglige arbejdsopgaver
Haverefugiet har mandag og torsdag tilbud om gruppeterapi og individuel terapi i naturen. Sidste fredag i hver måned er der åbent for studiebesøg, hvor man kan få 2 timers smagsprøve på de mulighederder er i refugiets arbejde.
Om onsdagen har haven åbent 3 timer for mennesker med kroniske lidelser, hvor besøgende bl.a. kan benytte haven og, hvor der via oplæg er inspiration til, hvordan man kan bruge naturen til at forbedre sit helbred.

 

Haveterapi er en metode der i sit indhold og virke er helhedsorienteret og tager hensyn til deltagerens overbelastning og afstemmer tempoet. Alt gøres langsomt, alt skal have sin tid, således at deltageren genfinder og katalyserer egne selvhelbredende kræfter.
Udover terapien tager arbejdet udgangspunkt i grundlæggende omsorg for den enkelte gæst.

 

Haverefugiet fik i august 2011 en samarbejdsaftale med Danmarks Lærerforening om, at de kan henvise stressramte lærere til et rehabiliteringsforløb.Haverefugiet i Sorø Et forløb der er gratis for medlemmer af DLF. Dette ledes af psykoterapeut Jakob Bruus Ørtoft med psykiatrisk sygeplejerske Ella Hilker som støtte og frivillig hjælper.
Det daglige arbejde i Haverefugiet varetages af 20 frivillige fra Støtteforeningen for Haverefugiet, som bl.a. leder onsdagene, hjælper i haven. De fleste er yngre udenfor arbejdsmarkedet med pension. Der har også været arbejdsløse, som efter personlig henvendelse og interesse har været i jobtræning i Haverefugiet i samarbejde med jobcentre.
Haverefugiet har desuden haft stor fornøjelse af oplæg fra studerende, der har skrevet opgaver om organisatorisk eller fagligt relevante emner for Haverefugiet.
Der samarbejdes i øvrigt med Frivilligcentret i Sorø, andre lokale terapeuter, foreninger og firmaer, som der er fælles værdigrundlag med.


Nogen af nøgleordene i Haverefugiets arbejde social kapital, partnerskab, netværk, bæredygtighed og meningsfuldhed. Alt sammen sat ind i en sammenhæng med naturen som ramme for helbredelse.
Haverefugiet er i sit arbejde inspireret at bl.a. terapihaven Grøna Rehab i Gøteborg og communitycentret Bromley By Bow i London.

 

Haverefugiet drives udelukkende for frivillige midler og nogle få egne indtægter. Udover 3.000 kr. fra Sorø Kommune har Haverefugiet ikke modtaget nogen form for støtte.

 

Personerne bag
Ella Hilker har været sygeplejerske og selvstændig konsulent, og er nu efter 38 år på arbejdsmarkedet pensioneret.Ella Hilker
Hun har i 2010 taget en master i socialt entreprenørskab på RUC og har siden 2011 arbejdet frivilligt som social iværksætter for at drive Haverefugiet i Sorø. Ellas frivillige arbejde tager udgangspunkt i civilsamfundet med bestyrelsesarbejde og innovation og socialt arbejde i relation til det lokale erhvervsliv. Det faglige udgangspunkt er sygeplejen med et helhedssyn på mennesket og med relations-arbejde mellem mennesker og forskellige grupper som udviklende for menneskers sundhed. Hun er desuden optaget af nødvendigheden af at kombinere det sociale med den miljømæssige bæredygtighed.

 

Jakob Bruus Ørtoft er uddannet biologisk traumeterapeut, psykoterapeut, socialrådgiver og landmand. Jakob Ørtoft
Han har en grunduddannelse i konfliktløsning ved Center for Konfliktløsning og har i øvrigt taget mindfulness kurser ved Cektos og Stilhedsrevolutionen. Jakob har siden 2002 været fuldtidspraktiserende psykoterapeut, konsulent og supervisor. Han har afholdt kurser om psykisk arbejdsmiljø, stress, kommunikation og konfliktløsning for skoler, institutioner og på konferencer i Danmark, på Færørene og i Grønland og har i øvrigt arbejdet i Danmarks Lærerforenings rådgivning om psykisk arbejdsmiljø.
Siden 2012 var han tilknyttet som haveterapeut i Nacdia i det første rehabiliteringsforløb for krigsveteraner, hvor haveterapi har været en del af rehabiliteringen.
Mere om Jakob på: www.oertoft.eu

 

Hvad er de største successer?
Haverefugiet har masser af positive erfaringer med at bringe mennesker med stress til en ny meningsfuld tilværelse. Og det er en dyb tilfredsstillelse for folkene bag, at se mennesker, som har været hårdt ramt af stress blive raske. Der har været tale om mennesker der har været så hårdtramte, at de har været sygemeldte uden håb om at komme tilbage til arbejdsmarkedet, fordi de har haft svært ved at huske, ved at sove og midlertidigt mistet evnen til at sanse egen krop og dermed evnen til at mærke, hvad der godt for den enkelte lige nu, og som efter haveterapien igen har fået en meningsfuld tilværelse og i de fleste tilfælde er kommet tilbage på arbejdsmarkedet igen. Haverefugiet har samme gode erfaringer som i Sverige, hvor 80 % af de mennesker, der har været sygemeldt med stress, kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen. Haverefugiet har haft succes med at opbygge et stort netværk af professionelt interesserede i haveterapi både i Danmark og udlandet, som er til værdifuld gensidig inspiration for løbende udviklingsarbejde.

 

Hvad er de største udfordringer? 
En af de store udfordringer for Haverefugiet er at få spredt kendskabet om haveterapi, som en metode til at behandle stress. Der er i Danmark ca. 35.000, som dagligt er sygemeldte pga. stress, men trods den store målgruppe er det alligevel svært for Haverefugiet at have fyldt op på holdene. Det kan måske skyldes at de stressramte qua deres lidelse selv har svært ved at finde tilbuddet, og i mange tilfælde er afhængige af pårørendes hjælp og jobcentrenes villighed til at give mulighed for at deltage i haveterapiforløb.
Der ligger et stort arbejde i at få kommunikeret de veldokumenterede muligheder for rehabilitering, der ligger i haveterapi til målgruppen.

 

Fakta: Haverefugiet i Sorø
Adresse: Smedevej 66; 4180 Sorø
Tlf.: 23 73 47 11
Email: emh@ellahilker.dk
Hjemmeside: www.haverefugiet.dk
Facebook: nej
Blog el. lign: nej
Opstart: Haverefugiet startede op og havde sin første gæst i maj 2011.
Ejerforhold og organisationsform: Haverefugiet er en konstruktion bestående af en frivillig forening ”Støtteforeningen for Haverefugiet”, private ejere af lokaliteter og en selvstændig terapeut.
Lokaliteter ejes af Ella og Niels Hilker. Haven lejes ud til terapeut Jakob Ørtoft, hvilket giver en lille indtægt til driften. De daglige arbejdsopgaver varetages af frivillige fra Støtteforeningen for Haverefugiet.
Ansatte pt.: Haverefugiet har ingen ansatte. 20 frivillige fra Støtteforeningen for Haverefugiet står for det daglige arbejde i Haverefugiet.

 


Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981