Halvdagskonference om deleøkonomi

 

Aarhus Universitet afholder i samarbejde med Hildebrandt & Brandi, Aarhus BSS Alumni og School of Business and Social Sciences konferencen ”Hvad kan du lære af Airbnb, Flex Funding, Netflix og Uber?”. Det sker d. 21. oktober 2015 på Aarhus Universitet.

 

Ifølge den engelske finansminister George Osborne har deleøkonomi potentialet til en total transformation af industrier og brancher”, siger den britiske finansminister. Hvor en virksomhed hidtil har målt sin succes i forhold til at sikre det størst mulige resultat ved at bruge så få ressourcer som muligt, er det nu sådan, at der er uendelige mange ressourcer til rådighed.
Det ses gennem fremvæksten af virksomheder som Airbnb, Flex Funding, Netflix og Uber og den måde de har brugt digitalisering og tilgængelighed på. De har vist vejen i forhold til at bevæge sig fra knaphed til uudnyttede latente ressourcer. I dag er det adgangssamfundet og deleøkonomien, der skal skabe vækst og bæredygtighed. Derfor bliver det også nødvendigt at gentænke forretningsmodellerne.

 

På konferencen kan man opleve en række indlægsholdere, der alle har et klart budskab om deleøkonomi, til at dele ud af deres erfaringer og viser at deleøkonomien giver mange nye muligheder. Det er bare om at gribe dem.
Hilton brugte hundrede år at opbygge et imperium med 650.000 værelser over hele verden. Børsværdien er i dag tyve milliarder dollars. Airbnb har brugt syv år på at gøre det samme, og er i dag verdens største udbyder af overnatningsmuligheder.

 

Konferencen ”Hvad kan du lære af Airbnb, Flex Funding, Netflix og Uber?” afholdes onsdag d. 21. oktober 2015, kl. 8.00–12.00 på Aarhus Universitet, Aulaen, Nordre Ringgade, 8000 Aarhus C.
Det er gratis at deltage – tilmelding er dog nødvendig inden d. 16. Oktober 2015

 

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981