Global Health & Innovation Conference 2018

 

16.01.2018

 

Global Health & Innovation Conference finder sted på Yale University i New Heaven, USA d. 12.-14. april 2018.

 

Global Health & Innovation Conference (#HHIC) er verdens førende og største globale sundhedskonference samt den største for sociale iværksættere.
Til konferencen mødes 2.200 fagfolk og studerende fra alle 50 stater i USA og fra mere end 55 lande verden over. Konferencen samler ledere, forandringsagenter og deltagere fra alle sektorer af global sundhed, international udvikling og socialt iværksætteri.
Formålet med konference er at udveksle ideer og best practices mellem de forskellige sundhedsfaglige områder for at forbedre den offentlige sundhed og international udvikling.

 

Bag konferencen står Unite For Sight, der er en verdensomspændende nonprofitorganisation, som vha. best practices, offentlige sundhedsprogrammer, frivillighed og socialt entreprenørskab arbejder for at give alle adgang til sundhedspleje af høj kvalitet. Global Health & Innovation Conference 2018 er Unite For Sights 15. årlige konference. Blandt 2018 konferencens 300 talere er danske Connie Hassemann, protektor i All People Fonden og tidligere direktør for All Ears Telemarketing. Hun holder oplæg om, hvordan man kan gøre handicap til en konkurrencefordel.

 

Læs mere om konferencen her 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981