Giv en gemmerGiv en Gemmer

 

Giv en gemmer Projektet giver kunder i pølsevogne (og alle andre) mulighed for at købe en hot dog til en hjemløs, der kommer forbi senere – det kalder projektet for en "Gemmer".

Projektet er opstået ud fra ideen om at give lidt ekstra til de hjemløse i en ofte trist hverdag. Ideen har været en stor succes i Aarhus specielt ved juletid, hvor folk er ekstra gavmilde. En af de pølsevogne, der er med på idéen solgte 400 "gemmere" i løbet af 2016. 

Bag projektet står Rikke Dam Brøndum Sejthen, og hun har allerede spredt ideen til et par andre pølsevogne i landet, men vil gerne gøre det muligt at købe gemmere ved samtlige pølsevogne i Danmark.

 

Projektet har ingen økonomisk gevinst på nogen måde - det er blot en ide, hvor den enkelte pølsevogn får mulighed for at hjælpe dem, der trænger allermest til det.

 

Hvis man har en pølsevogn, hvor der jævnligt kommer hjemløse forbi, så kan man bestille plakater, der fortæller om ideen.
En til forbrugeren der ønsker at støtte et godt formål og en man kan hænge op i pølsevognen, når der er "gemmere" at få, så de hjemløse på sigt kan lære at holde øje med plakaten henvendt til dem.

 

For øjeblikket er det muligt at købe "Gemmere" i følgende byer:
Aarhus - Pølsevognen på Lille Torv
Aarhus - Pølsevognen på Rådhuspladsen
Haderslev - Fjordens Perle
København - Pølsevognen på Trianglen på Østerbro 

 

Hvis du har du lyst til at får tilsendt plakater kvit og frit til din pølsevogn – så kontakt Rikke Dam Brøndum Sejthen på email: rikkesejthen@hotmail.co
Du kan også kontakte Rikke, hvis har lyst til at hjælpe med at få det gode budskab spredt endnu mere.

 

Se mere på:
www.facebook.com/homelessaarhus 
og 
www.facebook.com/Giv-en-Gemmer-1559700050912527/…

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981