Getting Beyond BetterGetting Beyond Better

 

Sally Osberg præsident for Skoll Foundation og strategi guruen Roger Martin har samlet 15 års erfaring med succesfuldt socialt entreprenørskab i en ny bog om socialt entreprenørskab "Getting Beyond Better: How Social Entrepreneurship Works".

 

I bogen beskriver de to sociale entreprenører som forandringsagenter, der retter deres aktiviteter mod og ”forstyrer” systemer, der befinder sig i en stabil men usund balance og forvandler dem til helt nye bedre systemer i bæredygtig balance.
Der er tale om visionære ledere, som udvikler, bygger og skalerer deres løsninger på måder, der er med til at skabe revolutionerende forandringer og gøre verden til et bedre sted.

 

Bogen indledes med beskrivelse af teori om socialt entreprenørskab og fortsætter derefter med en historiske del, der nærmere beskriver hvad socialt entreprenørskab er. Senere i bogen sætter de to forfattere fokus på, hvordan socialt entreprenørskab virker og dets rolle i det moderne samfund. Endelig opstiller bogen også en ramme for at forstå, hvordan succesfulde sociale entreprenører griber deres arbejde an, og hvorfor de formår at skabe transformativ forandring.

 

De to forfattere har fyldt bogen med konkrete eksempler og personlige historier, og de deler erfaringer og værktøjer, der er uvurderlige for alle, der arbejder med at skabe positive forandringer, uanset kontekst.

 

"Getting Beyond Better: How Social Entrepreneurship Works" udkommer d. 6. oktober 2015, men allerede nu kan købes i forsalg på Amazon: Klik her!

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981