Fundraisingkursus i Nordjylland i april 2018

 

Tid: 3 onsdage i april d. 4., 11. og 18. april 2018 kl. 15.00-18.00
Sted:
 Aalborg - 
Pris: 1010 kr for medlemmer af SED og Socialøkonomi Nordjylland 1.510 kr for ikke medlemmer 
Betal via Billetto her
Tema: Fondssøgning - tips, tricks og ny inspiration for sociale- og kulturelle iværksættere, foreninger og grønne ildsjæle. 
Underviser: Lone Christiansen fra C MULIGHEDER 
Tilmelding hos: Per Bach på email. per@socialeentreprenorer.dk 
Arrangementet laves i samarbejde med Socialøkonomi Nordjylland

 

Sociale Entreprenører i Danmark afholder i samarbejde med C MULIGHEDER fundraisingkursus for sociale og kulturelle iværksættere, foreninger samt grønne ildsjæle.

 

Der er over 1000 forskellige puljer og fonde. Udffordringen er at finde og vælge den rigtige pulje, der passer til netop jeres behov og firma.

 

Lone Christiansen fra C MULIGHEDER er specialist indenfor fondssøgning. I dette kursus går vi i dybden med emnet. I lærer processen omkring at søge fonde, får ny inspiration og redskaber I kan bruge til jeres egen søgning.

 

Kurset er både for jer, der allerede har en ide til et konkret projekt, og for jer, der ønsker generel viden om fondssøgning. 
De tre kursusdage består af en kombination af nyeste teori og praktiske øvelser. 
Vi gennemgår 2-3 praktiske værktøjer pr. gang. Hver deltager slutter af med at have en fondssøgningsstrategi. 
Sidst på dagen vil der være en time med fri-workshop, hvor der er mulighed for sparring på jeres søgning. 
Der vil maksimalt være 15 deltagere på kurset.

 

Se uddybende program for kurset her 
LONE CHRISTIANSEN
OM C C MULIGHEDER og Lone Christiansen 
C MULIGHEDER tilbyder konsulentbistand inden for idéudvikling, forretningsudvikling, frivilligledelse og fondssøgning. C Muligheder hjælper små firmaer og organisationer med at komme videre og realisere deres idéer, hvad enten det drejer sig om at starte nyt firma op, udvikle nyt foretningskoncept eller bruge nye metoder til at få gratis hjælp eller arbejde med frivillige. C MULIGHEDER yder hjælp til alle, der brænder for en idé eller en sag. Læs mere på: cmuligheder.dk 
Kontakt Lone på email lone@cmuligheder.dk

 

Lone Christiansen er uddannet inden for Historie og Afrikastudier. Hun har siden hun afsluttede sin uddannelse arbejdet med frivillige, projektstyring, ledelse, visuel strategiudvikling og koordinering. Gennem 6 år har hun bl.a. hjulpet organisationer i Swaziland og Mozambique i forhold til ide-udvikling, strategi og projektstyring. 
Foruden C Muligheder har Lone været med til at starte en virksomhed (SNAP Aps) og været projektleder hos Wahlen Aps. Lone har udviklet værktøjer til fondssøgning og frivilligledelse. Hun er en stor fortaler for et øget fokus på gennemsigtighed, målingsteknikker og langsigtet udbytte, når der søges midler. 
Lone omtaler sig selv som genbrugsfuturist, når det kommer til at rådgive og hjælpe både mennesker og virksomheder med at vokse. Det handler om at finde de specifikke værktøjer, som virksomheden har behov for. Det betyder, at hun med stor glæde går på tværs af normale faggrænser og tilpasser metoder og værkstøjer til den specifikke situation.
Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981