Fra globale mål til lokal udvikling Nordisk rapport 2018

 

20.06.2018

 

Deliotte har netop udgivet en rapporten ”Fra globale mål til lokal udvikling Nordisk rapport 2018” som giver en status for implementering af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling i nordiske kommuner i 2018.

 

Overordnet set viser rapporten en tendens til, at verdensmålene i stigende grad bliver en vejviser for mange kommuner på tværs af den nordiske region. Deloitte har interview et mere end 180 ledere i kommuner i Danmark, Sverige, Finland og Norge. Interviewene viser klart, at visionære politiske og administrative kommunale ledere driver denne udvikling i tæt samarbejde med lokale virksomheder, foreninger og borgere. Det gælder for langt størstedelen af de kommunale ledere, der har leveret input til rapporten, at de gerne vil gå foran som et godt eksempel.

 

Selvom 3 ud af 4 af de nordiske kommuner betragter verdensmålene som vigtige for deres kommune, bruger mange af dem udelukkende verdensmålene som referencepunkt i deres kommunikation.

 

Interviewene bag rapporten viser, at de fleste kommuner har en tendens til at afstemme eksisterende aktiviteter og ambitioner med verdensmålene i stedet for at bruge dem som en mulighed for vurdere nuværende ambitioner, prioriteter og løsninger i et nyt lys.

 

Data fra rapporten viser, bl.a. at der fra 2017 til 2018 har været en væsentlig stigning i både kendskabsniveau og opfattelsen af, hvor vigtige verdensmålene er i en dansk lokal kontekst. I 2018 vurderer mere end 80 procent af de danske mellemstore og store kommuner, at de har højt kendskab til verdensmålene. I 2017 var det kun 50 procent.
Men mens mere end halvdelen af de danske kommuner betragter verdensmålene som vigtige for deres kommune i 2018, har kun 1 ud af 3 en plan for, hvordan de så skal implementere verdensmålene.
Ikke desto mindre er dette et stort skridt frem fra 2017, hvor kun 1 ud af 10 kommuner havde en plan på plads.

 

Læs rapporten her 

 

Kilde: Public Perspectives og Deloitte 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981