Første Engelske bank i crowdfunding partnerskab

 

Den engelske bank Santander er gået sammen med crowdfundingportalen Crowdfunder for at lancere en 200.000 pund stor fond, der skal støtte socialøkonomiske virksomheder og lokalsamfundsinitiativer over hele Storbritannien.

 

Det er første gang at en ledende engelsk bank indleder et sådant partnerskab. I praksis betyder det at innovative lokalsamfundsinitiativer, der ønsker at skabe positiv social forandring, kan præsentere deres ideer på Crowdfunder.co.uk og få matchet det beløb de kan få ind på deres crowdfundingkampagne op til 10.000 pund fra Santanders nye Changemaker Fund.

 

Den nye fond, som netop er lanceret, er åben for socialøkonomiske virksomheder, små velgørende organisationer og lokalsamfunds grupper, der hjælper dårligt stillede i Storbritannien Kvalificerede projekter kan søge midler op til 20.000 pund og alt efter i hvor høj grad projektet baseret på viden, kompetencer og innovation – er i stand til at få crowdens opbakning (hvor mange penge de kan samle ind via crowdfundingprotalen) vil de modtage 50% af deres finansierings behov fra Santander (op til 10.000 pund).

 

Der er tale om et epokegørende partnerskab, som ikke bare slår bro mellem traditionel og alternativ finansiering men også baner vejen for et nærmere forhold mellembanker og crowdfundingsektoren. Udover adgang til de 200.000 pund matchede finansiering fra Santander, vil projekterne drage fordel af de Crowdfunders hold af specialister og få coaching og støtte til forretningsudvikling for at kunne tiltrække endnu flere midler og på den måde og skabe varig positiv effekt i lokalsamfund over hele Storbritannien.
Santander vil frigive yderligere finansiering i 2017.

 

Læs mere her 

 

Kilde: Social Entrepreise UK

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981