FoodCloud

 

FoodCloud er en irsk socialøkonomisk virksomhed, som arbejder for at mindske madspild og uddele måltider til hjemløse.

 

Iseult Ward, der står bag FoodCloud, har netop vundet ved Social Entrepreneurs Ireland award og en investering på 140.000 euro, og er også udnævnt til en af Time magazine’s "Next Generation Leaders".

 

FoodCloud forbinder virksomheder, der har fødevarer i overskud, med velgørende organisationer vha. en app.
Ved hjælp af appen kan både restauranter og supermarkeder uploade detaljer om de fødevarer, de er villige til at donere.
Lokale velgørende organisationer modtager en meddelelse om donationen og kan derefter afhente fødevarerne og fordele dem til sultne og hjemløse.

FoodCloud

Iseult Ward har udviklet appen i samarbejde med sin medstifter af Food Aoibheann O’Brien, og siden den blev lanceret for et år siden er mere end 100 virksomheder blevet forbundet med 220 velgørende organisationer og mere end 148 tons fødevarer er blevet fordelt fra de deltagende virksomheder til velgørende organisationer.
Det svarer til ca 325.000 måltider, der primært er gået til hjemløse.

 

Iseult og Aoibheann fik ideen mens de studerede på Trinity College i Dublin, da de var i færd med at undersøge, hvad der sker med den mad der kasseres fra virksomheder i Irland. Omkring 1 million tons fødevarer går hvert år til spilde, stort set uden at nogen har tænkt på, at maden kan komme fattige og hjemløse til gode.
FoodCloud har haft stor succes med ideen og har tidligere i år dannet et nationalt partnerskab med den store supermarkedskæde Tesco, som i øvrigt var en af de første virksomheder, der kom med i ordningen.


FoodCloud er for øjeblikket ved at starte et nyt initiativ, hvor de vil benytte en elektrisk bil, sponsoreret af Irlands førende elselskab ESB, til at fragte fødevarer fra virksomheder ud til velgørende organisationer.

 

Læs mere om FoodCloud på: foodcloud.ie

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981