Food Cycle

 

Food Cycle er en engelsk socialøkonomisk virksomhed som bruger frivilligt arbejde, overskuds fødevarer og ledige køkkenfaciliteter til at skabe sunde og velsmagende måltider til mennesker udsat for dårlig ernæring og social isolation.

 

Food Cycle er startet af en gruppe unge med Kelvin Cheung i spidsen. Kelvin Cheung fik ideen til at starte Food Cycle efter et møde med stifteren af det amerikanske initiativ "The Campus Kitchens". Det er et initiativ hvor universitetsstuderende indsamler kvalitets overskudsmad fra lokale supermarkeder og restauranter og anvender det til at tilbereder mad i deres college køkkener til mennesker i nød. Kelvin ville gerne starte noget lignende i England.
Efter et halvt års frivilligt arbejde i den socialøkonomiske virksomhed MyBnk var Kelvin med et par tusinde pund i tilskud fra UnLtd, the Foundation for Social Entrepreneurs og nogle gratis kontorlokaler, stillet til rådighhed af MyBnk klar til at starte Food Cycle. Han fik hurtigt kontakt til Sainsbury’s, Budgens, Wholefoods, Planet Organic og andre, som gerne ville donere ham deres overskudsfødevarer. Og i maj 2009 havde projektet sin første madlavnings session.

 

Ifølge folkene bag projektet, har de sidenhen lært meget og er blevet væsentlig bedre til at lave den velsmagende gourmet mad, som man ønkser at servere for de sociale udsatte. Der blomstre altid et dejligt måltid, smil og nye venskaber ud af de madlavnings sessioner Food Cycle afholder. Et måltid tilberedt med kærlighed og delt med venner stiller ikke bare sulten, men nærer også sind og sjæl.

 

Food Cycle er et forsøg på at gøre noget ved nogen af de store samfundsudfordringer man står overfor i England. Der er i øjeblikket 4 millioner mennesker, som får for lidt eller for dårlig mad i England. Det er både ældre, enlige mødre og mennesker med lav indkomst. Samtidig oplever man et stort madspild - store mængder mad smides væk hele tiden.

 

Projektet har i dag et netværk på 1000 frivillige og har 17 såkaldte "FoodCycle Hubs" rundt omkring i England i England, hvor de skaber positiv forandring for fællesskaber og lokalsamfund og for miljøet som helhed. Food Cycle driver også Pie in the Sky Community Café i Bromley-by-Bow, hvor man er med til at fremme sunde spisevaner i lokalsamfundet og hjælper frivillige med at erhverve sig kompetencer, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet.

 

Den betydning og værdi Food Cycles arbejde har udtrykkes nok bedst af en af de mennesker, der kommer på Food Cycle i Manchester: “Jeg kommer her fordi jeg har gået på gaden i halvanden måned og sovet på bænke i parker. Jeg kan kun beskrive det som ydmygende. Førhen havde jeg det hele; hus, bil og arbejde. Men pga omstændighederne og fordi jeg blev arbejdsløs, midstede jeg alt og fandt mig selv på gaden. Man føler sig værdiløs - og i samfundets bund. Hvis jeg skal bedømme Food Cycle på en skala fra 1-10 ville jeg give dem 11. Mange mennekser forlader stedet her med et smil og fulde maver. Deres arbejde har virkelig stor værdi for mennesker som mig. I mine øjne er de (de frivillige) skydsengle."

 

 Food Cycle er har modtaget flere priser for deres arbejde bl.a. Big Society Award i 2011, Charity Times’ Best New Charity Award i 2010 og Guardian Charity Awards i 2012 og 2013. Der er lagt ca 5.000 frivillige timer i FoodCycle siden maj 2009, serveret 18.000 måltider og FoodCycle har formindsket madspillet med ca 7.000 tons.

 

Læs mere om Food Cycle: Klik her!

 

Mere om bekæmpning af madspild i dansk sammenhæng se: fødevarerBanken 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981