Ferd´s Årsrapport 2016

 

Den norske industri- og finanskoncern FERD har netop udgivet sin resultatrapport for Ferd Sosiale Entreprenører, som er Ferds støtteprogram for sociale iværksættere.

 

Her kan man bl.a. læse at Ferds Sociale Entreprenørers porteføljevirksomheder er nået ud til over 740.000 mennesker i 2016 med sine nyskabende løsninger og virksomhedernes samlede effekt er vokset siden årsrapporten fra 2015.
Ferd´s arbejde med sociale entreprenører har til hensigt at vise, at investeringer i socialt entreprenørskab er værdiskabende. Ferd har siden 2009 investeret i sociale entreprenører, der reflekterer selskabets vision om at skabe varige værdier og sætte tydelige spor. Indtil nu har Ferd støttet 18 sociale entreprenører og deres virksomheder.
Ferd investerer specifikt i sociale entreprenører der har børn og unge som målgruppe, og giver dem nye muligheder. Støtten, der løber over 3-6 år, består både af kapital og af kompetencer indenfor forretningsudvikling.
Ferd tilbyder også at hjælpe med bestyrelsesmedlemmer til de sociale iværksætteres virksomheder enten fra Ferd eller fra Ferds datterselskaber. Hensigten er at de sociale entreprenører og deres virksomheder skal være uafhængige af støtte efter denne periode.

 

De samlede resultater for Ferds Sociale Entreprenørers porteføljevirksomheder i 2016 er bl.a.:
- Samlet antal personer påvirket: 742 318 (i 2015: 701 792)
- Antal personer som har oplevet livsændrende effekt: 23 319 (i 2015: 19 886)
- Antal personer som har oplevet livsforbedrende effekt: 718 999 (i 2015: 681 906)
- Driftsindtægter: 258 mill. (i 2015: 218 mill.)
- Antal ansatte: 225 (i 2015: 219)
- Antal entreprenører: 18

 

Ferd har i 2016 desuden været med til at lave et inspirationshæfte ”Veier til samarbeid” sammen med Kommunal- og moderniseringsdepartementet. Hæftet skal bidrage til at øge samarbejdet mellem norske kommuner og sociale entreprenører.
Ferd mener generelt, at manglen på værktøjer til at måle den sociale effekt er en stor barriere for at udvikle et marked for de sociale entreprenører og deres socialøkonomiske virksomheder, og vil gerne fremadrettet samarbejde med offentlige myndigheder om at finde fælles måleindikatorer.
Ferd arbejder løbende med at få flere investorer og fonde ind på det socialøkonomieks marked. For at inspirere flere til at investere i socialt effekt afholder Ferd i november 2017 EVPA-konferansen (European Venture Philantropy Association – en konference for europæiske sociale investorer) i Oslo i samarbejde med Oslo kommune, Sparebankstiftelsen DNB, Sparebankstiftelsen Østfold og Akershus og TD Veen.

 

Ferd SEs aktive portefølje består i dag af fem sociale entreprenører: Unicus, Lærervikaren, Intempo, Medarbeiderne og Kjør for livet. Der ud over har Ferd SE tre sociale entreprenører i kategorien grunntrinn. Nemlig virksomhederne Minos, Barnas Plattform og Lydfarge.
Alumnivirksomhederne får fortsat støtte fra Ferd SE i form af netværk og kompetencer, men de får ikke økonomisk støtte mere. Virksomhederne her er Pøbelprosjektet, Trivselsleder, Forskerfabrikken, Gladiator, Gatemagasinet Asfalt, Monsterbedriften, Seema AS, Forandringsfabrikken og Ungt Entreprenørskap.

 

Læs Ferd´s Årsrapport 206 her http://ferd-sosent.no

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981