Fantastiske Frivillige 2015Fantastiske Frivillige 2015

 

Danmarks største månedsmagasin  Samvirke vil hylde Danmarks fantastiske frivillige. Indtil d. 1. maj 2015 kan du være med til at nominere frivillige der fortjener at blive hyldet for deres engagement.

 

Kender du den person, som gør en stor indsats som frivillig vågekone, strandrenser, håndboldtræner, mentor, besøgsven - eller måske bare lige gør det ekstra, der får det lokale forsamlingshus til at fungere?
Kort sagt kender du en eller flere frivillige, der fortjener at blive hyldet for deres ulønnede og frivillige engagement, så vil Samvirke gerne høre fra dig.

 

Efter nomineringen vil en udvalgt jury finde 10 fantastiske frivillige, der især fortjener at blive hyldet for deres indsats. En af de helt fantastiske frivillige får 25.000 kroner til at kunne forsætte eller udbrede det gode arbejde.
Prisen til Danmarks fantastiske frivillige skal være med til at sætte fokus på og øge interessen for det frivillige arbejde. De frivillige gør en stor og vigtig indsats, og netop inddragelsen af frivillige kan være med til at løse nogle af de velfærdsudfordringer, som vi står overfor i fremtiden.

 

Forløbig er følgende organisationer samarbejdspartnere i projektet:
• Frivilligrådet
• Frivillig Center & Selvhjælp
• Ældresagen
• Center for frivilligt arbejde
• CPH Volunteers
• KPH Project
• Underværker
• Minority
• TagTomat

 

Listen vil løbende blive opdatere, og hvis man vil støtte op om Fantastiske Frivillige 2015 kan man tage kontakt til Naima Yasin: tlf. 20 28 75 06 eller email. frivillig@samvirke.dk

 

Projektet ledes i et samarbejde mellem Samvirke, Danmarks mest udbredte og mest læste månedsmagasin med flere end 1 million læsere hver måned og Kadaver, et netværksbaseret reklamebureau med speciale i brugerinvolverende kommunikation og content marketing.

 

Læs mere: Klik her! 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981