Fair Trees - juletræer til gavn for mennesker og miljøFair Trees - juletræer til gavn for mennesker og miljø

 

Fair Trees er et fair-trade juletræsfirma der har fokus på bæredygtighed i alle led af juletræsproduktionen med størst mulig hensyn til mennesker og miljø.

 

 

 

Firmaet der er startet af Bols Forstplanteskole i Jylland er godkendt af Fair Trade Danmark og sælger juletræer i hele Europa. Som det eneste firma i verden producerer og sælger Fair Trees økologiske juletræsfrø 'Fair Seeds', der gør det muligt at fuldende den økologiske dyrkningskæde fra frø til opvækst. Desuden har Fair Seed-projektet udviklet en banebrydende miljøvenlig så-teknologi 'Terra Seed', der fjerner behovet for kemi i så-processen, idet juletræsfrøet sås i nedbrydeligt papir hvor ukrudtsfrø ikke kan vokse igennem.

 

Ud over den økologiske certificering har Bols Forstplanteskole også opnået medlemskab af World Fair Trade Organization, WFTO som den første og juletræsproducent i verden - dels via deres bæredygtige produktion, dels som resultat af deres indsats for forbedrede arbejdsvilkår for de mennesker der høster frøene som ligger til grund for juletræsproduktionen.
Hovedparten af de frø der bruges til produktion af juletræer i Europa stammer fra Georgien, et af Europas fattigste lande, hvor kogleplukkere kravler i op til 30 meter høje nåletræer og indsamler frø, et arbejde der ofte foregår under primitive forhold med dårlig sikkerhed.
Fair Trees har forbedret vilkårene for de georgiske kogleplukkere ved at sikre dem en ordentlig løn, sikkerhedskursus og klatreudstyr af højeste EU-standard. Desuden donerer Fair Trees 0,675 Euro for hvert solgt juletræ til udvikling af lokalområdet i Georgien gennem Fair Trees Fund. Pengene herfra går til at sikre læge- og tandlægehjælp via mobile klinikker til lokalbefolkningen, og desuden er projektet med til at støtte lokale skoler med bedre undervisningsfaciliteter og uddele legater til universitetsuddannelse til georgiske studerende.

 

Læs mere om Fair Trees på: www.fairtrees.dk og www.bolsforst.dk

 

Se liste over Fair Trees forhandlere i Danmark her 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981